Slægten består af en- eller flerårige urter, hvoraf nogle er vildtvoksende, mens andre dyrkes som stauder i haven. Det botaniske slægtsnavn Lamium er et gammelt latinsk navn for døvnælde; det formodes at stamme fra græsk laimos = svælg og skulle hentyde til de tolæbede blomster med deres åbne svælg.
De fleste arter bliver ikke højere end ca. 50 cm og endda kun under optimale vækstbetingelser. Bladene er oftest hjerteformede med groft savtakket rand og meget hårede, men uden nældens karakteristiske brændehår. Blomsterne sidder i tætte, indbyrdes adskilte kranse i de øverste bladhjørner; bægeret er næsten regelmæssigt med 5 spidse flige, kronen har langt rør og hvælvet, hjelmformet overlæbe samt trefliget underlæbe. Hos en del arter er underlæbens to sideflige meget små og løber ud i to spidse tænder, heraf navnet tvetand.
Plettet tvetand (Lamium maculatum) er en lille staude, som breder sig med underjordiske udløbere til alle sider.
Vækstkrav: Lamium-arterne er meget hårdføre planter, der breder sig kraftigt ved underjordiske udløbere. De dyrkes, eller findes i naturen, bedst på almindelige næringsrige muldjorder, der ikke må være for tørre, og halvskygge foretrækkes frem for direkte sol.
Pleje: Egentlig pleje er kun aktuelfor de dyrkede arter, og oftest består plejen udelukkende i udtynding af planterne, så at de ikke breder sig ind over andre stauder.
Arter:
Døvnælde (Lamium album) er vildtvoksende på fugtige, næringsrige jorder. Bladene ligner brændenældens blade, men da de er uden brændhår, kan de ikke brænde. Heraf det danske navn.
Hvid tvetand eller døvnælde (Lamium album) er 25-50 cm høj, flerårig, med skarpt firkantede stængler og kortstilkede, æg-hjerteformede og groft savtakkede blade med mange hår. Blomsterne er hvide og sidder i 10-20- blomstrede kranse i de øvre bladhjørner fra maj til august. Det er en almindelig plante, der foretrækker halvskygge, ofte ved gærder eller langs veje omkring bebyggede steder, hvor jorden er kvælstofrig og delvis fugtig.
Liden tvetand (Lamium amplexicaule) er ret spinkel og opnår en højde på 10- 25 cm. Den er enårig med en opstigende, fra grunden grenet stængel og har nyreformede, rundtakkede eller håndlappede blade, hvoraf de nedre er langstilkede og de øvre ustilkede. Blomsterne er rosenrøde og: sidder i adskilte kranse; de er fremme i majaugust. Planten vokser som ukrudtsplante i haver eller på marker på næringsrig og kalkholdig jordbund.
Guldnælde (Lamium galeobdolon eller Lamiastrum galeobdolon), se artiklen Guldnælde.
Plettet tvetand (Lamium maculatum) ligner i vækst meget døvnælde (Lamium album). Den dyrkes som staude og bliver 30-40 cm høj med hjerteformede, savtakkede blade med grålige midterbånd på langs af disse. Blomsterne er rosenrøde og fremkommer i kranse i juni. Arten foretrækker en ret lys vokseplads og sætter særdeles mange underjordiske udløbere, der kan være til stort besvær for dens naboer.
Rød tvetand (Lamium purpureum) er en enårig, 15-30 cm høj, fra grunden grenet plante med bueformede, opstigende og ofte rødligt anløbne skud. Bladene er stilkede, hjerteformede med rundtakket rand. Blomsterne er purpurrøde og sidder samlet i tætte kranse i de Øvre bladhjørner. Planten er i Danmark vildtvoksende som ukrudtsplante. Den findes oftest på næringsrige, gerne kalkholdige jorder i halvskygge.