Kålrabi, hvis overjordiske stængel er kort og knoldformet opsvulmet, er en hårdfør kålart, der kun sjældent dyrkes her i landet i modsætning til f.eks. Tyskland, hvor den dyrkes i stor udstrækning. Større og grovere sorter anvendes som foderurter, mens de finere dyrkes som grønsag, og knoldene spises efter kogning. Kulturen er ret kortvarig, og knolden anvendes, når den er ca. 5 cm i diameter. Stængelknolden bærer langskaftede blade og har store blad-ar.
Vækstkrav: Planten tåler træk og varme uden at tabe i smag og udseende. Den trives bedst i varme, tørre somre.
Pleje: Første hold sås i kasser eller bænk i det tidlige forår og udplantes. I april-maj sås direkte på blivestedet, og nye såninger kan fortsættes med ca. 4 ugers mellemrum indtil juni. Frøet sås med 3 stk. pr. 20 cm, hvor kun en plante efter fremspiring bør blive stående.
Sorter: Der findes hvidgrønne og blåviolette sorter. 'Blå Wiener Glas' har blåviolette knolde og blade; 'Hvid Wiener Glas' og 'Delikatesse' har hvidgrønne knolde og blade.
Både stængelknolde og blade af kålrabi kan spises. De er meget vitaminrige.