Til slægten Cyananthus hører omkring 25 arter, der fortrinsvis findes i Central- og Østasiens bjergegne. De fleste er lavtvoksende, flerårige planter med forgrenede stængler, og hvor de trives godt, kan de dække store områder. Blomsterne er i reglen blå og har et noget opblæst bæger og en klokkeformet, ret fladt udbredt krone. De sidder enkeltvis og endestillede. Slægtsnavnet er afledt af det græske kyanos = blå sten og anthos = blomst.
Blårør er en smuk, men noget vanskelig stenbedsplante.
De vigtigste arter:
Cyananthus delavayi kommer fra den kinesiske provins Yunnan. Den blomstrer i juli og august, bliver omkring høj og har gråt behårede stængler. De lyseblå blomster er omkring 2 1/2 cm lange. Denne art er opkaldt efter den franske præst Delavay, der rejste i Kina i forrige århundrede og indsamlede uhyre mange planter.
Cyananthus formosus stammer fra Himalaya-bjergene. Den kan danne meget tætte tæpper og bliver kun høj. Blomsterne fremkommer i august, og de er smukt ensianblå.
Cyananthus lobatus kommer ligeledes fra Himalaya. Den blomstrer i juli, bliver omkring høj og findes med både mørkt violblå og hvide blomster, der kan blive op til 3 1/2 cm i diameter.
Vækstkrav: Blårør er udprægede liebhaverplanter, som man må gøre noget særligt ud af, hvis de skal trives godt. De foretrækker en lys, men let skygget vokseplads og en humusrig muldjord, som ikke må være for kalkholdig, men tværtimod gerne lidt sur. I vækstperioden må de helst vandes med afkalket vand (regnvand), men om vinteren forlanger de at have det temmelig tørt. De er kun begrænset vinter hårdføre og må dækkes omhyggeligt, hvis de skal overvintre i det fri - især mod for megen fugtighed. Sikrere er det dog at tage dem ind eller måske dyrke dem i alpint hus eller bænk.
Formering: Blårør kan formeres både ved frø og stiklinger, og i begge tilfælde er den bedste tid forsommeren, maj eller juni måned.