Logo

Burrageara Stefan Isler

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Burrageara Stefan Isler

Delvis sol

Vandes jævnligt sommeren igennem

Tørres ud mellem vandingerne om vinteren

15-25°C om sommeren

12-22°C om vinteren

Vækstform: sympodial

Kompost: C

 

Den svejtsiske Isler-familie har produceret en række spændende hybrider inden for Oncidium-gruppen med helt nye farver og former. Det er såmænd ikke fordi, Oncidium-gruppen ikke allerede er farvestrålende og iøjnefaldende, men meget få af arterne kan dyrkes i et normalt hjem, eftersom de fleste vokser i tågeskovene på Andesbjerge­nes skråninger ved lave temperaturer. Hy­briderne har vist sig at være betydeligt mere hårdføre, end man troede, faktisk ret nemme at passe, og de kan forgylde et hvil­ket som helst beboelsesrum med deres glø­dende farver. Burrageara Stefan Isler er en såkaldt firekrydsning, hvilket betyder en krydsning mellem fire forskellige slægter, nemlig Cochlioda, Miltonia, Odontoglossum og Oncidium.

Den smukke røde farve kommer fra Co­chlioda nozeliana og de lange stængler, som ind imellem er forgrenede, fra Oncidium leu­cochilum. Blomsterne på Burrageara Stefan Isler bliver ikke så store, kun omkring 5 cm. Det kompenseres af, at den i stedet produ­cerer store mængder blomster, nogle gange over 50, på lange forgrenede stængler. Plan­ten er også meget produktiv med som regel to nye skud fra en gammel bulbe. Dette gør, at den hurtigt kan danne store tuer med flere blomstrende bulber samtidig.

Man får det bedste resultat med denne hybrid, hvis man undgår at dele eksempla­ret alt for ofte, og dyrker den i små urte­potter. Store eksemplarer kan naturligvis deles, men der bør være mindst fire bulber per del for at undgå, at delene bliver for svage, hvilket resulterer i, at blomstringen springes over.

Denne hybrid kan blomstre når som helst på året og nogle gange flere gange om året. Vær omhyggelig med vandingen, specielt i vækstperioden, for at undgå harmonikabla­de på de nye skud.

--

 

 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Havebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (5 stemmer)
Siden er blevet set 3.433 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Hvad synes du om de nye skruelåg der skal sidde fast?
Effektiv reklame - klik her