Farvevisse har fået sit navn, fordi man tidligere udvandt et gult farvestof af planten. Navnet tinctoria betyder i øvrigt også »anvendelig til farvning«. Det er en lav halvbusk med tynde, kantede, grønne grene. Bladene er små, lancetformede og randhårede. De gule ærteblomster sidder i en tæt klase for enden af grenene. I modsætning til flere af de andre Genista-arter har farvevisse ingen torne. Den blomstrer rigt i juli-august og har en lang blomstringstid. Farvevisse forekommer vildtvoksende i Danmark og er mest almindelig i Jylland syd for Limfjorden, hvor den hører hjemme på heder, bakker og tørre marker. Bælgene er glatte og flade, og man skal passe på, at børn ikke spiser de giftige frø. I øvrigt indeholder hele planten giftige alkaloider.
Farvevisse har giftige bælge og er uegnet som haveplante, hvor der er småbørn.
Vækstkrav: Farvevisse er en uhyre nøjsom lille busk, der trives godt på en let, sandet jord, blot den får rigelig med sol. Om vinteren fryser den undertiden noget tilbage, og af den grund, men også fordi blomsterklaserne kun udvikles på sommerskud for enden af grenene, bør man klippe et stykke af toppen om foråret.
Formering: Farvevisse formeres ved frø, som kan sås på friland, blot man beskytter småplanterne med et lag grangrene den første vinter. Det sikreste er dog at så dem i nedgravede potter, som man tager ind i et væksthus eller udhus for vinteren. De udplantes efter to år. Større planter tåler ikke omplantning.
Andre arter: Foruden farvevisse dyrkes en lang række småbuske af slægten Genista. De er nærmere omtalt i artiklen Visse.
Farvevisses frø i de ærtebælglignende bælge indeholder giften cytisin, samme gift, som findes i guldregnens frø og bælge.