Kalmus er vildtvoksende mange steder i Danmark, men er oprindelig indført som lægeplante. I rodstokkene findes en æterisk olie, som stadig anvendes til parfumer og likører p.gr. af den behagelige duft. Tørrede rodknolde anvendes sukkersyltede som ingefær. Kalmus er en sumpplante med sammentrykte stængler og sværdformede, tværbølgede blade. Blomsterne er tvekønnede, og den grønne kolbe sidder tilsyneladende på siden af stænglen. Den er i virkeligheden endestillet; men det grønne hylsterblad danner en fortsættelse af stænglen. Frugten bliver ikke moden her i landet. Hele planten har en stærkt aromatisk duft.
Vækstkrav: Kalmus vokser langs søbredder på indtil 30 cm's vanddybde. Den kræver en næringsrig humusjord i sol eller halvskygge.
Pleje: Kalmus formeres ved deling af ældre planter forår eller efterår. Som andre vildtvoksende sumpplanter kræver den i øvrigt ingen pasning. Hvor den trives særlig godt, må man ofte begrænse væksten ved opgravning af større planteklumper, hvoraf de ældste dele kasseres.
Anvendelse: Kalmus kan anvendes i sumpbedet ved havens vandparti, hvor der er tilstrækkelig plads. Bør ikke plantes i småhaver.
Andre arter: Græsbladet kalmus (Acorus gramineus) fra Japan har en krybende rodstok med græslignende blade og gulgrønne kolber. Den bliver 30 cm høj. r koldhus eller vinterhave dyrkes af og til brogetbladede former af denne art under navnet Acorus gramineus var. pusillus.
Græsbladet kalmus (Acorus gramineus) hører hjemme i havens sumpbed.