Oliepalmen vokser vildt i Vestafrikas regnskove, men dyrkes i alle regnrige egne af troperne. Den danner 25-30 m høje træer, som ender i en stor dusk blade, der hver kan blive ca. 5 m lange og ca. 1 m brede. Stammen er glat, bortset fra bladarrene. Bladene er fjerdelte, og småbladene er spidse. Blomsterne er ubetydelige og sidder i kolbelignende klaser i bladhjørnerne; han- og hunblomster sidder hver for sig. Bestøvningen foregår ved vindens hjælp. Frugterne sidder tæt sammen. De enkelte frugter har blommestørrelse og er gullige eller orange ved modenhed; en klase kan indeholde 1000-3000 frugter. Frugterne plukkes ved, at hele klasen skæres af, hvorefter de enkelte frugter kan frigøres. Frugterne er stenfrugter, og både frugtkød og kerne indeholder olie, som presses ud. Kernerne giver den fineste olie, der dufter som violer. Palmeolien anvendtes tidligere som smøreolie, mens den nu især bruges til fremstilling af margarine, lys, sæbe og kosmetik. Saften tappes ved, at man borer huller i stammen lige under bladene; den opsamles i kalabasser og bruges til fremstilling af palmevin og palme-»gin«.
Pleje: Unge oliepalmer er smukke stueplanter, som kan tåle at stå halvmørkt. Formeringen sker ved frø, som sås på undervarme på 24-28°C i dybe 10 cm's potter med god, noget kraftig jord; her kan planterne udvikle sig pænt, inden de pottes over i større potter eller spande. Om vinteren skal oliepalmen ikke have for meget vand eller næring; men jorden må aldrig tørre ud, da bladene så får brune rande og spidser. Om sommeren kan oliepalmen tåle at stå i haven i de varmeste måneder, hvis den stilles på et beskyttet sted. Den skal vandes rigeligt og have gødning tilført med vandet.