Dafnefamilien
Giftighed: Dødelig.
Forekomst: Europa, Lilleasien, Kaukasus; vildtvoksende mange steder i Danmark, dyrkes hyppigt i haver.
Udseende: Godt meterhøj, tidligtblomstrende busk med lyserøde, duftende blomster i marts-april og appetitligt udseende, skarlagenrøde bær fra højsommer til eftersommer.
Giftige dele: Indeholder bl.a. det harpiksagtige stof mezerein, i størst mængde i bark og bærrene, som i realiteten er stenfrugter. Bærrene smager dog grimt, hvorfor alvorlige forgiftninger er sjældne. Mezerein er stærkt hud- og slimhindeirriterende og kan give alvorlige nyreskader; det giver brændende smerter i munden, især ved sutning på barken, mindre ved fortæring af frugterne, samt mavesmerter og diarré. Får man saft på huden, bør den hurtigst muligt vaskes af. Ved fortæring af enkelte bær gives rigelig væske og medicinsk kul; 10-12 bær anses for dødelig dosis for børn.
Andet: Frøene ædes af visse fugle. Gammel lægeplante, der anvendtes mod hudsygdomme og gennem 100 år mod syfilis; også anvendt som gift mod rovdyr som ulve m.fl.
Skarlagenrøde frugter af pebertræ.