Sart lyserøde knopper, som udfoldes til meget store, tætfyldte blomster, 8-10 cm i diameter. De er ejendommelige ved at være mørkt magentarøde, men ud mod randen lys lilla.
En meget iøjnefaldende og god rose, som blomstrer flittigt i tre uger fra sidst i juni. En kraftig busk med sundt, noget groft løv,
125 cm høj og 100 cm bred.
Bør plantes på et solrigt sted.
'President de séze' tilskrives en 'Mme Hébert', Frankrig, 1836.
Gallica-roser er mindre, spinkle, men særdeles hårdføre buske med mange og små torne. Blomsterne har som regel kraftige farver og remonterer ikke. Sommerblomstrende.