Blev introduceret i 1930'erne af Nancy Lindsay, som hævdede at have opdaget den i byen Rescht ved karavanevejen mellem Kina og Persien. Skeptikere mener imidlertid, at hun har fundet rosen i en fransk have, og tyske roseneksperter hævder, at den har været dyrket i Tyskland langt tidligere. Fra samme hold er der lanceret en teori om, at 'Rose de Rescht' er den rose, som i skrifter fra antikken omtales som 'den to gange blomstrende'.
Afstamning: Ukendt.
Blomster: Ret små, tætfyldte, mørkt ceriserøde, skålformede.
Løv: Godt med blade med ret kraftig struktur. Minder lidt om gallica (blomster, blade og frugtknudernes duftende kirtelhår).
Vækst: Tæt, kraftig, opret. Duft: Meget stærk duft.
Sæson: Blomstrer fra begyndelsen af juli til langt ud på efteråret.
Tips: Ingen grene ældre end fem år. Det giver rosen både en smuk form og bedre forudsætninger for at klare vinteren.
--