Rosenauriklen har sit navn på grund af blomsterfarven; hirsuta hedder den, fordi de grønne blade er tæt besat med klæbrige kirtelhår, idet hirsuta betyder behåret. Rosenauriklen er en bjergplante, som vokser højt oppe i Alperne og Pyrenæerne. Den blomstrer i maj-juni med store rosa eller violetrosa blomster på stilke så korte, at de nærmest sidder nede mellem de brede, groft tandede, grønne blade.
Vækstkrav: Rosenauriklen trives bedst på en kalkfattig sandmuld i halvskygge. Jorden må gerne være stenet og kan endda være ret tør, da rosenauriklen er en af de få planter i primulaslægten, der ikke absolut skal have en fugtig vokseplads. Den egner sig fortrinligt til et sted i stenbedet, hvor der nok må være lyst, men helst ikke stærk, direkte sol. Om vinteren bør der dækkes med grangrene for at forhindre, at frosten presser jordstænglerne op af jorden. Om foråret bør de dog altid efterses og eventuelt trykkes på plads.
Formering: Rosenauriklen kan formeres ved frø, der helst skal sås straks efter indhøstningen, da det ikke bevarer sin spireevne ret længe. Man tilbereder en jordblanding af muld, bladjord og sand og sår i bænk eller potte.