Sart rosa. Lang blomstring.
Malmaison er navnet på kejserinde Josephines slot uden for Paris, i hvis haver kejserinden blandt andet dyrkede mange forskellige roser. Denne rosenart er bragt i handelen af J. Beluze i 1843. Planten er meget kraftig og kan anvendes som prydbusk eller klatreplante. Dens blomster er store, skålformede med en sart lysrosa farve, som efterhånden falmer til næsten hvidt. Den enkelte blomst bliver indtil 12 cm i diameter og har en stærk duft. Den blomstrer næsten uafbrudt fra juni til september. Forældresorterne til denne smukke bourbonrose er 'Mme Deprez' x ubekendt terose.
Malmaison