Taro er en knoldplante, der kræver ret megen varme og fugtighed. Den er udbredt i store dele af troperne, hvor det regner jævnt eller hvor der kan vandes i tørre perioder.
Taro er flerårig og har en enkelt knold, som kan veje op til 4 kg. Fra denne knold udvikles lange udløbere, som svulmer knoldformet op i spidserne. Bladene har en 50-100 cm lang, stiv stilk med en hjerte- til spydformet bladplade. Blomsten har et ret lille, grønt svøbblad om en grønlig kolbe. Frugterne er røde bær.
Anvendelse: Både knolde og blade kan spises kogt eller ristet, eller de kan tygges rå eller gæres til en temmelig stærk drik. Rå taro indeholder et skarpt smagende stof, som ødelægges ved opvarmning eller ved tygning og gæring. Taro kan tørres efter kogning eller ristning, og efter at være malet kan melet bruges til brød eller grød. De store blade bruges ofte som engangstallerkener.
Arter: Colocasia-taroen stammer fra Indonesien, men dyrkes mange steder og er den vigtigste taro-art. I Afrika dyrkes i de noget tørre egne taya (Xanthosoma sagittifolium), som stammer fra tropisk Amerika. Den bliver lidt højere end den egentlige taro, og bladene er spydformede. Knoldene spises som kartofler og bladene som en slags kål (»chou caråibe«).