Buskroser er normalt ret store i sig selv, men de har alligevel godt af beskæring med jævne mellemrum.
Buskroser er et vidt begreb, men det dækker arter af vildroser og gammeldags sorter af buskroser fra tiden før de storblomstrede roser og floribundaroserne. De moderne buskroser er store buske, som er forædlede i de senere år, men som har bevaret mange af de traditionelle, gammeldags buskrosers karakteregenskaber. Til forskel fra moderne floribundaroser og storblomstrede roser blomstrer buskroserne i almindelighed over en meget kortere periode. De kræver ikke så regelmæssig eller intensiv beskæring som floribundaroser og storblomstrede roser, men en årlig beskæring forhindrer, at buskene bliver for store eller for tætte.
Hovedskuddene afkortes med en fjerdedel til halvdelen og sideskuddene med ca. to tredjedel. Dårligt placerede skud kan fjernes fuldstændigt.
A. Selvom en rose som denne fortsat vil blomstre udmærket, vil beskæring forhindre, at den bliver alt for tæt og gøre den kønnere at se på.
B. Efter nogle år vil der være en mængde meget gamle, og sandsynligvis indfiltrede, skud fra grunden. Et eller to af de ældste skud fjernes helt, hvis det er tilfældet.
Den rose, som ses på billedet, sætter fra naturens hånd mange oprette skud fra grunden. Andre vil sætte færre. men tykkere skud, der mere minder om en storblomstret roses skud. Alle døde eller syge skud fjernes.
C. Hovedskuddene (som udvikles fra grunden af planten, ikke sideskuddene) afkortes med mellem en fjerdedel og halvdelen. Hvis skuddet er 1,2 m højt fjernes 30-60 cm.
Hvis den rose, som beskæres, også har sat mange sideskud, afkortes disse med ca. to tredjedele, Hvis skuddet er 30 cm fjernes altså ca. 20 cm.
D. Selv efter beskæring kan man have et betragteligt skudskelet. Det er normalt, da buskroser normalt bliver ret store. Over for roser, som skyder voldsomt fra grunden som denne, kan man gå mere drastisk til værks.