Logo

Beskæring – Pleje af nåletræer

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Beskæring – Pleje af nåletræer

Ædelcypres, Chamaecyparis lawsoniana 'Forsteckensis' formet til en køn form.

 

Nåletræer er bemærkelsesværdigt sunde, og selvom visse hække af nåletræer kræver regelmæssig beskæ- ring, kan man lade de fleste solitærplanter passe sig selv. De metoder, som foreslås her, nævnes af hensyn til specielle problemer som slet ikke opstår. Vær især forsigtig med hensyn til beskæring af dværgplanter, hvis smukke form let ødelægges.

 

 

Artikel billede

Nåletræer med en udbredt vækstform kan blive så brede, al de begynder at rage ud over en sti eller omgivende planter. De grene, som er for lange, skæres af hvor snittet skjules af andre grene.

 

Artikel billede

A. Nåletræer kan have to tydeligt forskellige bladformer: Ungdomsformer og voksenformer. Normalt lægger man ikke mærke til det. men somme tider kan et nåletræ, som normalt bevarer sin ungdomsform, begynde at sætte skud, som tilhører voksenformen. Hvis man ser et skud, som afviger fra det "normale", er det sandsynligvis forklaringen. Hvis sådan et skud får lov at blive siddende, vil det sandsynligvis efterhånden spolere plantens gode udseende. Den "anderledes" gren fjernes fuldstændigt.

 

Artikel billede

B. Dværgplanter og langsomtvoksende nåletræer plantes somme tider tæt ved stier og gangarealer, og i tidens løb kan de blive så store, at de rækker ud over stien og gør det vanskeligt at passere. Ved simpelthen at skære grenen af langs kanten af stien ødelægges plantens udseende. Hvor det er muligt, skæres grenen tilbage, så snitsåret skjules af andre grene.

 

Artikel billede

C. Områder med brunt løv kan være tegn på sygdom, men hvis det ses efter en periode med tørke eller kraftig kold blæst om vinteren, er vejret sandsynligvis årsagen, og planten kommer sig normalt. Da mange nåletræer ikke ret let udvikler nye skud fra gammelt træ, bør man ikke skære visne skud væk, før ny vækst har faet mulighed for at skjule det beskadigede område. Hvis ikke der viser sig ny vækst efter nogle få måneder, må de beskadigede grene fjernes.

 

Artikel billede

D. Mange nåletræer har i sig selv en naturlig afrundet vækstform, så beskæring af en plante, som ellers er blevet for stor, kan virke helt naturlig. En høj plante kan somme tider toppes og derefter beskæres til en køn form.

 

Artikel billede

E. Nåletræers bredde kan begrænses ved at knibe vækstpunktet bort på de grene, som er for lange. Hvis det gøres en gang om året om foråret eller tidligt om sommeren, vil det begrænse væksten. Denne teknik kan bruges til dværgplanter, som breder sig for meget.

 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Havebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5.0 (10 stemmer)
Siden er blevet set 7.339 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Danmarks søer og åer er forurenede, gør Magnus Heunicke nok?
Foreslå nyt svar
Effektiv reklame - klik her