Blågranens hjemland er Nordamerika, hvor den vokser i Klippebjergene i Utah og Colorado. Artsnavnet pungens betyder stikkende og hentyder til de stikkende nåle. I hjemlandet bliver arten indtil høj.
Blågran er en kraftigtvoksende plante. Giv den god plads fra starten, ellers kan det senere blive nødvendigt at fælde omkring den.
Træet blomstrer i forsommeren med hanblomster, der sidder på sidste års skud, og med hunblomster, kogleanlæg, der fremkommer ved endeknoppen. I blomstringstiden er kogleanlægget rødviolet og opret, medens koglen senere bliver hængende. Koglerne har bølgede skæl, der er løst tilliggende. De bliver 6- lange og brede med lysebrune skæl.
Blågran er yderst dekorativ, men følsom over for luftforurening og derfor mindre egnet til byhaver.
Vækstkrav: Planten er ganske nøjsom, men udvikles bedst i en ikke for tør jord. Den er hårdfør og tåler blæst og havgus, men ikke forurenet byluft. Pleje: Selve arten anvendes sjældent, medens 2-3 varieteter ofte plantes. De formeres ved podning på hvidgran. Podningen foregår i hus, hvor planterne nedtil holdes varmt, medens toppen holdes køligt. Podningen finder sted i marts, hvorefter hvidgranens grønne del skæres gradvis bort, efterhånden som podekvisten vokser til. Det følgende år kan blågranen plantes ud på friland.
Anvendelse: I større haver og parker. Kræver god plads.
Varieteter, sorter:
'Argentea' har mere eller mindre sølvhvidt farvede nåle og en smuk, regelmæssig opbygning af grenene.
'Koster' bliver ca. høj. Væksten er ret kompakt.
'Kosteriana' har blålige nåle og en mere hængende vækst. Den bliver ikke så ofte plantet som de foregående.