Buskroser 2

Buskrosen 'Heidelberg' er lige velegnet i et større busket, som klatreplante i en pergola eller som espalierplante op ad husets østmur eller vestmur.

Buskroser er rigtblomstrende prydbu­ske, som blomstrer en eller to gange i løbet af sommeren. De er opstået ved et stort forædlingsarbejde, udført af planteskolefolk, rosengartnere og in­teresserede lægfolk gennem det sidste århundrede. Buskroserne kræver in­gen større pleje udover en stadig for­yngelse af busken ved hvert år at fjerne de ældste grene (3-4 år gamle) helt ned til jorden. På denne måde holdes bu­sken stadig ung og blomstrende, idet blomsteranlæggene fortrinsvis udvikles på de nye skud. Buskroserne er en gruppe inden for de såkaldte parkro­ser, der omfatter buskroser og vildro­ser. Buskroserne har alle »fantasinav­ne«, altså kunstige sortsnavne ('Balle­rina', 'Canary Bird', 'Heidelberg'), mens vildroserne har botaniske navne (Rosa rugosa), men ofte med tilføjelse af et sortsnavn (Rosa rugosa 'Agnes').

Dyrkning: Alle buskroser er forholds­vis robuste planter, der er nemme at have med at gøre. De trives i enhver havejord, men dog bedre i en let jord end i en tung lerjord. De plantes forår eller efterår som bar-rodede planter, der oftest købes i såkaldt »prydbusk­størrelse«. Hvis det drejer sig om stør­re antal til plantning i en fritidshave, et læbælte eller parkarealer, kan de plan­tes som små toårige planter, det som i planteskolesproget kaldes »lette bu­ske«. De er billigere i indkøb, nemme at sætte i jorden og gror i øvrigt hurtigt til. Alle buskroser skal plantes så dybt, at rodhalsen (overgangen mellem rod og stamme) helt er dækket af jorden. De skal altid stå en smule dybere, end de har stået i planteskolen. Der bør altid plantes med god afstand, da de i løbet af få år breder sig til alle sider og hver dækker et areal på flere kvadrat­meter. Mange buskroser har en opret og stiv vækst og egner sig derfor til plantning op ad hegn, mure eller på skråninger. En rimelig indbyrdes af­stand mellem planterne er 100-200 cm. øsker man bundplantning under busk­roserne, bør rosenbuskene med det samme sættes med stor afstand. Skal buskene blot dække arealet, kan de plantes tættere, så de hurtigt lukker for den åbne jord. Ved tætplantninger bør man være opmærksom på, at udtyn­ding af buskettet efter 2-3 år kan blive nødvendig ved opgravning eller total nedskæring af hver anden busk.

Anvendelse: Som andre prydbuske kan buskroser anvendes enkeltvis i busketter, som blomsterhække, i le­vende hegn, til dækning af skråninger, som fuglekrat og som espalier op ad hegn og mure.

Solitærbuske kræver altid en smuk vækstform af busken. Det kan knibe hos de fleste buskroser, hvis ikke man hele tiden hjælper naturen med at formgive planten. Med rosensaks og ørnenæb må man mindst en gang om året beskære buskrosen, så den får en smuk vækstform, der kan nydes fra alle sider. Især er det vigtigt til stadighed at fjerne de ældste grene helt fra basis, så der hvert år udvikles friske, blomstervillige skud i buskens yderkant. De kraftigste former blandt buskroserne egner sig ikke til plantning enkeltvis, men typer som 'Canary Bird', 'Frtih­lingsduft', 'Nevada' og 'Nymphenburg' er velegnede til solitærplantning.

Buskroser er fortrinlige som busket­planter , enten i blandede busketter eller i rene rosenbusketter. Hvis de blandes med andre prydbuske, bør udseende og vækstkrav nogenlunde svare til hinanden. Man skal ikke blan­de buskroser med rododendron, bam­bus eller andre stedsegrønne planter med specielt udseende. Gode naboer til buskroserne er derimod bærmispel (Amelanehier), dværgmispel (Cotoneaster), hæg (Prunus padus), havtorn (Hippophae), paradisæble (Malus), slåen (Prunus spinosa) og tjørn (Cra­taegus).

Til blomstrende hække er mange busk­roser udmærkede. Deres vækst er net­op så ensartet, som man kræver af hækplanter, men af hensyn til blom­stringen bør man undgå at holde dem som klippede hække. De kraftige typer af klitroserne med de forjættende nav­ne 'Friihlingsanfang', 'Friihlingsduft', 'Friihlingsgold' og 'Friihlingsmorgen' er glimrende til uklippede hække. De nævnte sorter er resultat af den tyske rosenforædler Kordes' krydsningsar­bejde og måske de bedste buskroser i det hele taget, både til haver og til parker. Som dækplante oven på sten­gærder og knækflisemure kan de sam­me former af buskroser anvendes. Her får de den veldrænede jord og den jordvarme til rødderne, som alle rosen­arter sætter pris på.

I levende hegn kan mange af buskro­serne indgå, selvom man måske nok her vil foretrække de egentlige vild­roser.

Til dækning af skråninger er vildroser også udmærkede, men buskroser som 'Hamburg', 'Nevada' og 'Nymphen­burg' kan ligeledes anvendes.

Til fuglekrat og lignende plantninger i fritidshaver kan buskroser med særlig

tæt vækst anvendes. De vil give gode muligheder for redebygning og over­natning for havens fugle, og deres hyben kan give føde efterår og vinter. 'Elmshorn' , 'Heidelberg', 'Nevada' og 'Nymphenburg' bør foretrækkes.

Som espalierplanter op ad husets mu­re, raftehegn og plankeværker kan samtlige buskroser anbefales. Denne anvendelse kræver dog en større ar­bejdsindsats ved beskæring, udtynding og opbinding, og planterne skal passes oftere med vand og gødning.

Haveroser som buskroser: Langt de fleste af vore egentlige haveroser (buketroser og tehybrider) kan med fordel anvendes som buskroser, blot man giver dem større planteafstand end normalt i et rosenbed og undlader beskæringen - eller indskrænker denne til en nænsom udtynding. Haveroseme skal med andre ord plantes på samme afstand som andre prydbuske (100-200 cm mellem hver), have rigelig gødning og vand, og hvert forår kan de udtyn­des eller forynges ved bortskæring af de ældste skud. Naturligvis er de særlig kraftige typer som 'Buisman's Triumph', 'Marchenland', 'Queen Eli­zabeth', 'Charles Honnet' og 'Peace' bedst egnede.

'Nevada' har et væld af renhvide blomster et par gange i løbet af sommeren.

En af de bedste buskroser til store og små haver.

Udvalg: Alle rosengrupper er repræ­senteret ved et utal af sorter, således også gruppen buskroser. Hver have­ejer og hver rosengartner har sine favoritter, der ofte trives forskelligt, afhængigt af pleje og klima. I skemaet er optaget enkelte af de typer, man kan have glæde af under de fleste forhold. Sorter af mandarinrose (Rosa moyesii), rynket rose eller kartoffelro­se (Rosa rugosa) og æblerose (Rosa rubiginosa) er alle nærmere omtalt un­der deres danske navne samt i afsnittet Vildroser.

Se også: Planteskemaer - Buskroser.