Ikke særlig kraftig vækst med en højde og bredde på omkring halvanden meter. Blomsterne er halvfyldte, lys laksrøde og middelstore og ret flade i formen. Duftende. Blomstrer lidt senere end de fleste rosensorter af denne type, nemlig fra omkring første juli. Derimod har den ingen efterblomstring. Runde, mørkerøde, holdbare hyben.
Forældresorterne er 'Joanna Hill' X Rosa eglanteria 'Magnifica', tiltrukket af Wilhelm Kordes 1940.
Fritz Nobis - Knoppen er lang, spids og lyserød. Blomsterne er i forskellige pink nuancer, store, fyldte, stærkt duftende og samlet i stande. Ydersiden af kronbladene er rosa til laksfarvede, mens indersiden er hvid. Blomsterne udvikles i juli, og der er kun den ene blomstring. Bladene er læderagtige og skinnende, og væksten kraftig.
--