Mellemeuropa. Muligvis opstået flere steder og som hybrider mellem sølvpoppel (P. alba) og bævreasp (P. tremula), da adskillige former kendes. Fra gammel tid vidt udbredt som plantet i store dele af Europa. Almindelig i Danmark, hvor store, flotte træer kan ses i parker og landsbyer, ved gårde og langs veje m. v. Kan blive 30-40 m høj.
Bladene er i udspring dækket af hvide dunhår, som tidligt falder af oversiden.
Blomstring i marts-april; hanraklerne er grå og røde, hårede og 5-10 cm lange.
Når frø og uld løsnes i juni, er raklerne ca. 10 cm lange.
Forneden på træet bliver barken med alderen gråbrun og furet, mens den oppe i kronen er glat og lyst gulgrå med de vandrette striber og pletter af barkporer.