Hjortetaktræ - Rhustyphina

Formering: Hjortetaktræ hører hjemme i det østli­ge Nordamerika. Det er en stor busk eller et lille træ, ofte med mange stammer helt fra basis. Forgreningens form og den tætte, fløjlsagtige behå­ring på grenene har givet planten det danske navn. Bladene er fjersnitdelte med 11-31 småblade, mørkegrønne med blågrøn underside, hårede ved udspring, men senere glatte; de har i oktober en pragtfuld skarlagenrød og orange høstfarve. Blomsterne er sam­let i tætte blomsterstande, som bliver 15- lange, grønne og tæt hårede. Ved modningen bliver frugterne mør­kerøde. Plantens rødder ligger tæt un­der jordoverfladen og breder sig hur­tigt til alle sider. Kraftige rodskud dukker op, ofte langt fra moderplan­ten, og kan være til stor gene, hvor de viser sig i græsplænen, i blomsterbede eller mellem fliser.

Hjortetaktræ er velegnet som solitærtræ på plænen, men skyder desværre ofte rodskud op på uønskede steder.

Hjortetaktræ udvikler kolossale blade af næsten tropisk frodighed og ynde.

Vækstkrav: Hjortetaktræ trives på al slags jord, blot der er tilstrækkelig sol. Planten er fuldstændig hårdfør hos os.

Pleje: Hjortetaktræet kan formeres ved frø; men formering ved hjælp af udløbere er betydelig nemmere og hur­tigere; man har straks »færdige« plan­ter. Rodstiklinger kan skæres i marts og stikkes umiddelbart efter i driv­bænk. Udplantningen og omplantning kan ske både forår og efterår. Hjorte­taktræ bør aldrig beskæres, da man derved kun opnår en uskøn krone­form. På stærkt vindudsatte steder kan opbinding af unge planter være nød­vendig, indtil rødderne får godt fat.

Hjortetaktræ hører hjemme ved siddepladser i haven eller i atriumgården.

Anvendelse: Hjortetaktræ bør plantes som solitærplante, så at dets smukke vækstform kan ses fra alle sider. Det kan sættes frit i græsplænen, op ad en husmur eller et raftehegn eller i atri­umhaven. Hvor det end plantes, må man altid være opmærksom på dets evne til at dukke op med rodskud på de mest uønskede steder. Rodskudde­ne kan fjernes ved afskæring eller afhugning; men nye rodskud vil hurtigt vokse frem. Ønsker man at plante hjortetaktræ sammen med andre træer og buske, bør arter med lignende byg­ning og bladformer foretrækkes, bl.a. korktræ, robinie og skyrækker.

Hjortetaktræ (Rhus typhina) har tætte, hå­rede frugtstande.

Hjortetaktræ har en pragtfuld høstfarve.

Bladene på hjortetaktræ bliver ofte lange. De mørkerøde frugter sidder i lange, fløjlshårede stande.

Sorter:

Rhus typhina 'Disseeta' har fint fjersnitdelte småblade, der kan minde om løvet hos bregner. Blom­sterstand og frugtstand ligner hovedar­tens.

Rhus typhina 'Laciniata' er en ofte plantet sort, hvis blade er lige så findel­te som 'Dissecta's; men dens blomsterstand er forsynet med talrige, dybt indskårne højblade.

Andre arter: Nærbeslægtede arter er giftsumak (Toxicodendron radicans), koral sumak (Rhus glabra) og laksu­mak (Toxicodendron verniciflua), der alle er omtalt i artiklen Sumak.