Hunderose (Rosa canina). Både det botaniske artsnavn canina, af latin canis = hund, og det danske plantenavn angiver plantens ringe anseelse som prydplante i forhold til de forædlede roser. Hunderose findes vildtvoksende i det østlige Danmark. Den er en indtil 3 m høj busk med buede, overhængende grene og kraftige torne med modhager. Bladene er fjersnitdelte og har 5-7 småblade med finthåret underside. Blomsterne sidder enkeltvis eller 2-3 sammen. Bægerbladene er udadrettede, bøjes senere bagud og falder af, før hybenfrugten får farve; kronbladene er hvide eller lyserøde. Frugten er ellipseformet, 2-3 cm lang og skarlagenrød; frugtkødet er spiseligt.
Vækstkrav: Hunderose er en nøjsom plante, som trives på alle jordtyper. Blomstringen bliver rigest i fuld sol. Rosen er fuldstændig hårdfør og tåler ret stærk blæst.
Pleje: Hunderose formeres ved frø, som stratificeres (opbevares i vådt sand vinteren over) efter høsten og sås i oktober-november i en let og porøs jord. Følgende efterår graves de unge planter op og sorteres efter rodhalsens tykkelse i 3-5 mm og 5-8 mm. I planteskolerne anvendes disse to plantestørrelser til grundstammer, på hvilke man året efter kan okulere knopper (øjne) af forædlede sorter. Hunderosen anvendes som grundstamme, fordi den er hårdfør og giver en god sammenvoksning mellem ædelris og grundstamme. Et minus er de mange kraftige torne, hvorfor planteskolerne hellere bruger grundstammer af den næsten tornløse klatrerose (Rosa multiflora), Formering ved stiklinger kan også anvendes. Stiklingerne skal være halvt urteagtige og stikkes i fugtig, sandblandet jord i sluttet luft i drivhus eller drivbænk. Endelig kan man benytte udløbere, som adskilles fra moderplanten tidligt om foråret og plantes ud på blivestedet, i den første tid beskyttet mod stærk sol og udtørring. Indtil udløberne har dannet gode rødder, må de vandes ofte. Hunderoses pleje indskrænker sig til bortskæring af de ældste skud ved jordoverfladen, så planten hele tiden holdes ung og blomstervillig; beskæring bør i øvrigt ikke finde sted. Anvendes hunde rose som hækplante, bør man sørge for så megen plads, at planterne ikke skal klippes med hækkesaksen; kun særlig voldsomme skud fjernes ved basis med beskæresaks. Hvor hunderose anvendes som espalierplante til beklædning af mure eller hegn, bør de nye kraftige årsskud bindes ind til espalieret, idet man samtidig fjerner de ældste skud, som sjældent blomstrer særlig meget.
Hunderose (Rosa canina) har 2-3 cm lange, ellipseformede hybenfrugter, som er en vigtig føde- og vitaminkilde for mange frø- og bærædende fugle om efteråret og vinteren.
Anvendelse: Vildtvoksende hunderoser finder man på overdrev, i skovbryn, hvor lange, rankende skud kan klatre højt op i trækronerne, samt på solvarme skråninger. I haven kan hunderose anvendes som en smuk solitærbusk på en plæne, selvom man ofte her vil anvende mere kultiverede og forædlede former. Man kan dog næppe finde smukkere rose end den enkle hunderose, og især i naturhaven og i fritidshaven er den en selvskreven plante. Her kan den også anvendes i blandede busketter sammen med andre vildroser (se denne artikel) eller sammen med dværgmispel, havtorn, gyvel, slåen og tjørn. Den er en fortrinlig plante til fuglekrat med gode redemuligheder og med føde for mange slags fugle. Til uklippede hække, plantning på stengærder og støtte mure samt på skråninger er hunde rose ligeledes velegnet.