Til slægten Itea hører en halv snes arter, der er buske eller små træer. Kun en er hårdfør i Danmark, nemlig Itea virginica, der undertiden kaldes drueved på dansk; det er en løvfældende busk fra Nordamerika. De unge skud er let hårede; bladene er ovale, fint savtandede, spredte og med en kort stilk. Om efteråret har de en pragtfuld, rød høstfarve, og ofte bliver bladene siddende til hen i december. Blomsterstanden er endestillet, opret og består af mange små blomster; kronbladene er smalle og hvide. Hele blomsterstanden har et hvidgrønt skær p.gr. af de synlige støvdragere og griffel. Planten blomstrer i juni og har en fin duft.
Itea ilicijolia er en stedsegrøn busk med tornede, kristtornlignende blade.
Vækstkrav: I naturen vokser Itea virginica på lave, fugtige steder, men den kan i kultur trives i næsten enhver god muldjord så vel i sol som i let skygge. Unge planter er ikke fuldt hårdføre og bør derfor plantes på et beskyttet sted.
Pleje: Formeres ved frø eller ved stiklinger, der tages som urteagtige i juli' og stikkes under glas i jord, bestående af en del sand og tre dele tørvemuld. Vinterdækning med granris.
Anvendelse: Velegnet i busket med andre lave buske, i udkanten af en træbevoksning eller ved damme.
Andre arter: Itea ilicifolia er ikke hårdfør, men kan anvendes i vinterhave eller koldhus. Det er en indtil 3 m høj busk med tornede, stedsegrønne, kristtornlignende blade og hængende, 30 cm lange klaser med gule duftende blomster.