Logo

Nyssa - Nyssa sylvatica

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Nyssa - Nyssa sylvatica

Nyssa var en vand nymfe i den græske mytologi, og planten hører hjemme i sumpskovene i det sydøstlige Nord­amerika. Disse skove er karakteriseret ved, at skovbunden en kort tid af året ikke er dækket af vand, så at frøene har mulighed for at spire; de kan nemlig ikke spire i vand. Træerne bliver i deres hjemland 15-20 m høje med en bredt søjleformet eller pyramideformet krone med regelmæssig, eta­geagtig opbygning. De ældre træer får let hængende grenspidser. Bladene er 5-15 cm lange, ovale, tilspidsede og helrandede. Bladenes overside er glin­sende grøn, mens undersiden er mat blågrøn.

Nyssa har en pragtfuld høstfarve i en længere periode, hvor' bladene skifter farve fra grønt tii skarlagen og blålig­rød med orange og gule schatteringer. Blomsterne er grønlige og udvikles kort efter løvspring omkring 1. juni; de sidder samlet i stilkede hoveder eller småskærme fra årsskuddenes bladhjør­ner. Hanblomsterne har et skålformet, femlappet bloster med 5 støvdragere og er samlet i hængende hoveder. Hunblomsterne sidder 2-3 sammen med et klokkeformet bloster med 5 små lapper, 5-10 staminodier (golde støvdragere) og en frugtknude med en griffel. Frugterne er 8-12 mm og blå­sorte med en bittersyrlig smag; de modner i oktober. Rødderne har en ganske særlig opbygning, idet rodvæ­vet er løst og svampeagtigt. Efter sam­menpresning kan det på ny udvide sig ved optagelse af vand, en evne, som er udnyttet ved anvendelse af roddele til fremstilling af den såkaldte tupelostift til udvidelse af sår.

 

Nyssa sylvarica har blanke, mørkegrønne blade, som om efteråret antager de smukkeste skarlagenrøde eller orangerøde høstfarver.

 

Vækstkrav: Nyssa kræver en stærkt vandholdig jordbund med neutral eller let sur reaktion.

 

Pleje: Formering kan ske ved hjælp af frø. Straks efter modning fjernes frugt­kødet, og frøene opbevares i fugtigt sand til det følgende forår, hvorefter de sås i en spagnumholdig havejord. De spirer i løbet af 3-4 uger. Ved nedkrogning danner stænglerne lang­somt rod, men efter 2-3 års forløb kan man afskære de rodslåede, nye planter og sætte dem ud på blivestedet. Plante­skolerne leverer Nyssa i plasticpotter, så rodnettet ikke ødelægges ved om­plantning. Sørg for tilstrækkelig fugtig­hed til rødderne og gerne en smule læ, så kronen udvikler sig smukt til alle sider.

 

Anvendelse: Nyssa kan plantes ved bredden af en sø, et vandløb eller i havens sumpbed.

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Havebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5.0 (6 stemmer)
Siden er blevet set 2.421 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.
287307-04-2010 08:41:26 Harald Lehmann
Virkelig godt beskrevet. Tåler ikke omplantning, har prøvet - og vokser utrolig langsomt, ca. højde efter 15 år 3 meter.

Afstemning
Danmarks søer og åer er forurenede, gør Magnus Heunicke nok?
Foreslå nyt svar
Effektiv reklame - klik her