Papegøjebusk bliver hos os en stor busk eller et lille træ med oftest ret bred vækst. Den stammer fra Iran, hvor den når en højde på 5-6 m. De spredte blade er bredt elliptiske, ofte skæve i bladranden og minder en del om bøgeblade. Blomsterne, der fremkommer inden løvspringet i maj, er ret uanselige og kronløse. Bægeret er gulligt med 5-7 ovale bægerblade og udvendig dækket af brun stjernebehåring. Mere iøjnefaldende er dog de 5-7 hængende og mørkerøde støvdragere, hvis lange knapper åbner sig ved læn gdespalter. Frugten er en torummet kapsel.
Papegøjebusk (Parrotia persica) bliver ikke særlig høj, men til gengæld så bred, at der skal reserveres god plads i haven.
Vækstkrav: Papegøjebusk er normalt fuldt hårdfør over for frost og kulde, når den udplantes på en ikke-vandlidende eller fugtig jordbund. Helst skal jorden være nærings- og humusrig. Busken bør være delvis beskyttet af anden beplantning; men den egner sig godt i haven og udvikler sig smukt som solitærplante i fuld sol.
Papegøjebusk (Parrotia persica) dyrkes næsten udelukkende på grund af sine meget smukke høstfarver. De kronløse blomster fremkommer allerede i det tidligste forår inden løvspring.
Pleje: Planten formeres bedst ved indført frø, der udsås i en let, veldrænet muldjord i kasser eller bænk. Spiringen er dog noget usikker, og de sparsomt fremkomne småplanter må overvintres frostfrit. Efter et par års forløb udplantes de på en varm, beskyttet vokseplads, hvor de får lejlighed til at udvikle sig i yderligere et par år. Herefter kan de udplantes på det blivende voksested, enten enligt eller sammen med anden beplantning, helst med en stedsegrøn baggrund som kontrast til de meget smukke gule og røde efterårsfarver.