Hestegræs er et tørt græs, som kun sjældent ædes af heste; plantenavnet
har derfor snarere en nedsættende betydning; sammenlign med hestekastanje. Planten er flerårig med en vandret krybende jordstængel, der i landets magre egne gør planten til et lige så besværligt ukrudt, som kvikgræs er det på mere frodig jord. De glatte strå bliver 30-90 cm høje. Den gullige eller hvide top er kun åben under selve blomstringen; senere er den tæt og sammenkneben. - Småaksene er toblomstrede, hver bestående af en tvekønnet og en hanlig blomst.
Vækstkrav: Det krybende hestegræs hører hjemme på sur, næringsfattig og sandet jord. Det danner et smukt græstæppe i de jyske ege krat, overvejende med ikke-blomstrende skud. Desuden optræder det som ukrudt på sure, ikke merglede marker. På stærkt kvælstofrig jord kan det danne tætte bevoksninger, som er vanskelige at luge bort. Det er vigtigt at fjerne selv de mindste stumper af udløberne for at komme planten til livs.
Andre arter: Blødt hestegræs eller fløjlsgræs (Holcus lanatus) er en nær slægtning til krybende hestegræs. Det danner tætte tuer med 20-60 cm høje strå. Hele planten er tæt fløjlshåret. Toppen er hvidgrøn med den ene side rødligt anløben. Det blomstrer i juni-juli og findes overalt i landet, fortrinsvis på marker og enge.