Ses sent på foråret - sent på efteråret.
En plante, hvis latinske navn formentlig afspejler en ambition om at komme så tæt som muligt til at bryde reglen om, at slægts- og artsnavn ikke kan være det samme, uden rent faktisk at gøre det. Denne art, der oprindeligt stammer fra Sardinien og Korsika, blev indført som stenbedsplante, selv om det er svært at se hvorfor. I Danmark volder den sjældent de store problemer og bruges som potteplante.
Vækstform:
Dette ukrudt danner tætte grønne tæpper på mørke fugtige steder, på mure, belægninger og plæner. De liggende krybende stængler slår rødder ved hvert enkelt vækstpunkt, så hvert eneste lille stykke er en potentiel ny plante.
Hvad man kan gøre:
I mørke fugtige hjørner gør husfred egentlig ikke skade. Det er dens tendens til at invadere plæner, der generer havedyrkere mest. Den er resistent over for alle ukrudtsmidler til plæner. Man kan forsøge at fjerne små stykker med håndkraft og derefter så nyt græs. Alle de almindelige regler om ukrudt i plæner gælder her.
Husfred trives ved det samme som mos, så en god dræning vil mindske dens voksekraft. Eller man kan jo prøve at lære at holde af den - den er trods alt grøn og flad.