Kålroe er en kulturform af raps (Brassica napus var. napus), hvis oprindelse ikke kendes, men som menes at være opstået ved krydsning mellem havekål og agerkål med efterfølgende kromosomfordobling. Kålnavnet blev knyttet til planten, fordi dens blade minder om havekålens (Brassica oleracea). Planten dyrkes og anvendes som kreaturfoder, men kan også benyttes som køkkenurt.