Rosenkål blev allerede dyrket i Belgien i det 12. og l3. årh., men vandt først indpas i andre europæiske lande i begyndelsen af det 19. årh. Her i landet er den en af de yngste af vore dyrkede kålformer. I dag dyrkes planten i de fleste haver, og den får stadig større udbredelse, hvilket bl.a. skyldes en række nye F1-hybrider af forbedret kvalitet, der har afløst ældre sorter. Rosenkål er toårig. Første år udvikles en kraftig stængel med langstilkede, glatte blade, der optil danner en tæt roset. I bladhjørnerne dannes store, faste, hovedformede knopper, der er den spiselige del af planten; de høstes ved afskæring nedefra på stænglen. Det følgende år vokser stænglen og knopperne ud til en rigtforgrenet blomsterstand med gule blomster. Efter frugtmodning dør planten.
Det er rosenkålens store, faste bladknopper, der spises.
Vækstkrav: Rosenkål vokser bedst i en god, let sur til neutral jord (pH 6,5-7) med et moderat tilskud af kvælstofgødning under den første periode af væksten.
Pleje: Frøet spirer efter 4-9 døgn. Det sås enten i bede i koldhus eller på frilandsbede for senere udplantning. Såtiden er fra begyndelsen af april og udplantningen fra begyndelsen af juni til midten af juli. Planteafstanden er 60-90 cm, afhængigt af sorten.
Sorter: Man skelner mellem tidlige og sene sorter; de sidste kræver længere tid for at udvikles, men kan uden at tage skade forblive ude vinteren over. Tidlige sorter er 'Peer Gynt' F, og 'Topscore'; middeltidlig er 'Citadel' F1; middelsen er 'King Arthur' F1 og sen 'Fortress' F1'