Citrus-træer forgrener sig stærkt og danner en næsten rund krone. Grenene er stærkt tornede.
Appelsinkerner kan bringes til at spire i vindueskarmen. Efter en årrække kan man med lidt held få blomster og frugt på planten.
Blomstrende appelsingren (Citrus sinensis).
Bladene er elliptisk-ovale, helrandede, læderagtige og skinnende, og træet er stedsegrønt. Bladstilken er vinget, og mellem bladet og stilken er der et »knæ«, som viser, at der oprindelig har været flere småblade. Holder man et blad op mod lyset, ser man en masse lyse pletter. Det er kirtler i bladet, som indeholder æteriske olier.
Blomsterne er hvide eller svagt gullige. Bægeret er sammenvokset, medens kronbladene er frie. Blomsterne udsender en kraftig og noget tung duft.
I troperne blomstrer de fleste arter næsten hele året, men i de subtropiske egne falder blomstringen lige efter den koldeste tid.
Frugtdannelsen tager meget lang tid, ofte over et år. Det er derfor almindeligt at se både blomster og frugt samtidig på samme træ.
Frugterne er mangerummede bær med et meget sejt yderlag. Frugtrummene er adskilt af hindeagtige vægge og fyldt med saftige hår.
Yderlagets hud er gul eller orange, lidt nopret, og den virker voksagtig. Overhuden har mange kirtler med æteriske olier. Inderhuden er hvid og svampet og har en bitter smag.
Frøene er oftest ret store, tilspidsede i begge ender; de er hvide eller svagt gullige. Hos de fleste arter kan frøene indeholde flere kim. Det saftige frugt-
kød indeholder altid meget C-vitamin. Frugtkødets farve kan variere fra gul til orange, og hos enkelte sorter, især af appelsin og grapefrugt, kan det være næsten rødt.
Citron bærer ofte blomster og frugt samtidig.
Ingen af Citrus-arterne kan tåle frost. Da appelsinen eller orangen blev kendt i slutningen af det 16. årh., blev der gjort forsøg på at dyrke den i kolde egne. Således oprettede Christian IV et orangeri ved sit lystslot Rosenborg. Unge appelsintræer blev skaffet herop fra Italien og plantet i store trækar. Om vinteren stod disse træer i orangeriet, nogle store lyse rum, som kunne opvarmes. Ret hurtigt skiftedes disse rum ud med lysere »bakker«, halve drivhuse, som blev bygget op ad sydmure. Om sommeren stod træerne i parken. Høsten blev aldrig ret stor, og der var besvær med sygdomme og skadedyr.
På Island har man med et vist held dyrket appelsiner i drivhuse; men økonomisk kan denne kultur aldrig svare sig.
Citron træer (Citrus limon) med modne frugter ved Chopins hus på Mallorca.
Det er let at starte sit eget orangeri. Så nogle kerner af appelsin i en ret kraftig jord i en urtepotte. Når frøplanterne har de første karakterblade, pottes de om i en større potte. Giv regelmæssigt gødning og lad ikke jorden tørre ud. Men vent ikke nogen høst af saftige appelsiner de første 6-7 år, og bliv ikke alt for skuffet, hvis der hverken kommer blomster eller frugt. Udebliver blomstringen efter det fjerde år, kan man lade træet tørste et par måneder ved kun at give vand en gang hver anden uge. Det kan hjælpe på blomstringen, men gør det ikke altid. Får man sit træ til at blomstre, bør man selv sørge for bestøvningen. Det gøres lettest ved med en pincet at tage nogle støvdragere fra en blomst og aflevere støv på støvfangene, en operation, man bør gentage med et par dages mellemrum.
Citrus-arter:
Appelsin (Citrus sinensis) og King Orange (Citrus nobilis) er de appelsinfrugter , som kan købes næsten hele året. De to arter er økonomisk set de vigtigste Citrus-arter. Frugtkødets farve er oftest orange, men der findes sorter med ret stærkt rødfarvet kød. Frugtformen er rund til let oval. Frugtkødet spises frisk, eller saften presses til juice eller koncentreres til såkaldt squash, som drikkes fort yndet med vand. Frugterne kan skæres i stykker, og alt undtagen kernerne kan bruges til marmelade.
Citron (Citrus limon) er nr. to på den økonomiske liste over Citrus-frugterne. Frugten er gul og noget tilspidset i både stilk- og blomsterende. Kødet er fint, gulligt og meget syrligt. Saften presses og bruges som smagsstof til drikkevarer
eller mad, men er for syrlig til at bruges ren som juice; fort yndet med vand og tilsat sukker bliver det en forfriskende drik.
Bergamot (Citrus aurantium ssp. bergamia) kan ikke spises, men skallen presses og giver bergamotolie. Olien, der har en bitter smag, bruges til likører og i parfumeindustrien.
Grapefrugt (Citrus paradisi) har store gulgrønne frugter med tyk skal. Frugtkødet er gulliggrønt og ret groft; smagen er lidt bitter. Der findes rødkødede sorter, som er sødere end de' gul k ødede. Frugtkødet spises frisk eller bruges til drikkevarer.
Lime (Citrus aurantiifolia) har grønne frugter, som sjældent bliver mere end 5-7 cm i tværsiait. Skallen er tynd og slipper let frugtkødet. Kødet er grønligt, hvilket er typisk for lime. Frugterne presses, og saften bruges som smagstilsætning til mange drikke. Med rigelig sukkertilsætning kan der laves en god marmelade af lime.
Mandarin (Citrus reticulata) er den mindste af de Citrus-arter, som dyrkes for frugterne s skyld. Træet bliver sjældent mere end 4 m højt. I smagen er mandarinen den sødeste af alle Citrus-arter.
Pomerans (Citrus aurantium ssp. aurantium). Frugten er rødlig og skallen meget aromatisk. Den anvendes i bagværk som pomeransskal. Olien, der presses af skallen, bruges i parfumeindustrien. Selve frugtkødet kan indgå som bestanddel i orangemarmelade, sammen med andre Citrus-frugter.
Pompelmus eller shaddock (Citrus maxima) har frugter, som minder om grapefrugt; men de bliver meget større, ofte op til 3 kg. Frugtkødet er meget groft, og smagen er som bitter grapefrugt. Skallen er meget tyk; den kandiseres og bliver derved til det kendte sukat.
Tangerin (Citrus deliciosa) har fladrunde frugter med en tynd skal, som slipper kødet. Frugterne er oftest ret små. Kødet er meget fint og smagen fin og sød.
Fælles for de Citrus-frugter, som spises eller hvis saft drikkes som juice, gælder, at de ikke bør nydes kolde. Ved temperaturer, der ligger en del under stuetemperatur, virker smagen for syrlig. Også den syrligste af dem, citronen, har den bedste »citronsmag« ved stuetemperatur.
Det lille »appelsintræ«, som kan købes hos blomsterhandlerne, hedder guldorange (se denne) eller kumquat (Fortunella japonica).
Stueplanten Solanum capsicastrum kaldes ofte, men fejlagtigt »appelsintræ«. Læs om den under koralkirsebær.