Fluerne hører sammen med myggene til de tovingede insekter, som er karakteriseret ved kun at have et par flyvevinger, mens det andet vingepar er omdannet til et par svingkøller, der fungerer som balanceorgan. Fluernes munddele er sugende, og følehornene er korte og består af tre led samt en lille børste, der er fæstnet på yderste led. Fluelarver mangler ben, dvs. de er maddiker. Som hos de fleste andre insekter foregår udviklingen af den voksne flue fra æg over larve til puppen, som her er en hård, brun kapsel (»tøndepuppe«).
Fluerne omfatter en mængde arter, hvoraf kun få har betydning i forbindelse med plantedyrkning, hvis man undtager alle de arter, der udøver en væsentlig funktion som bestøvere.
På prydplanter er især tilstedeværelsen af minérfluer iøjnefaldende, men de har sjældent betydning for plantens trivsel. De få mm lange larvers aktivitet viser sig som lyse, slyngede gangminer eller store, lyse områder (pletminer) på blade eller, sjældnere, andre dele af planten. Dette ses på mange stauder og træer, bl.a. akeleje, konval og birk, samt på enårige dyrkede og vilde planter. Specielt på kristtorn ses kristtorn-minérfluens miner som gule blærer på bladoversiderne. Tilsvarende minerer sellerifluens larver i selleri, pastinak og andre skærmplanter, hvis blade får store, opblæste, hvide partier. For alle minérfluerne gælder, at afplukning af de minerede blade og dermed af larverne vil nedsætte skaden det følgende år.
Svævefluen Volucella pellucens ses ofte siddende på blomsterne, men skader ikke planterne.
»orm« i blomsterløg er de grå eller gullige larver af narcisfluen.
I blomsterløg kan de 7- lange, grå larver af narcisfluer gnave i løgets indre, som bliver til en brun, rådden masse. Resultatet er, at løgene helt går til, eller at næste års planter er stærkt svækkede. Ved sortering før lægning kan de angrebne, bløde løg tages fra.
I køkkenhaven træffes nogle fluearter, som i den erhvervsmæssige dyrkning volder store problemer. »Orm« i gulerødder er de op til lange, slanke, skinnende hvide eller gullige larver af gulerodsfluen, en lille, 3- lang, glinsende sort flue. Larvernes gnav i rødderne kan sætte ind gennem hele vækstsæsonen og derfor forårsage skade af varierende styrke. Ligesom gulerodsfluen gnaver kålfluer på rødderne, men holder sig til korsblomstrede planter, især de forskellige kål. De overvintrer ligesom gulerodsfluen som pupper, og de nyklækkede larver minerer i roden af de unge kålplanter, som derved dræbes eller hæmmes stærkt. Senere på sæsonen kan larverne desuden gnave i hovederne af blomkål og rosenkål. Angreb af begge de ovennævnte fluer forebygges ved at så tidligst muligt og holde planterne i god vækst samt ved at flytte rundt med kulturerne fra år til år. Løgfluens angreb viser sig først på sommeren tydeligst på såede løg, som er overgnavet lige under jordoverfladen og derfor visner. Kun ved stærke angreb kan det samme ske ved stikløg, hvor hele løgets indre på grund af larvens gnav bliver til en rådden masse. Oftest sættes løgene dog kun tilbage i væksten. På græsser optræder fritfluen, en lille mørk flue, der lægger sine æg på græsplanter om foråret. Larverne gnaver sig ind i plantens vækstpunkt, hvorfor bladene visner og væksten standser. Nyanlagte græsplæner kan helt ødelægges, mens ældre plæner kan få store visne pletter. Snyltefluerne spiller en stor rolle i kontrollen af havens skadedyr, idet deres larver snylter på eller i andre insektlarver, især sommerfugle- og billelarver, og derved medvirker til at holde antallet af disse nede. Samme funktion har svævefluerne (se denne artikel).