Knoporme er larver af ageruglen (Agrotis segetum) og beslægtede arter, der sammen går under navnet jordugler. De voksne sommerfugle er ret store natsværmere med et vingefang på 4 cm. Forvingerne er brunlige, ofte med en ringfarvet eller nyreformet tegning (»ugleplet«). Bagvingerne er hvidlige hos hannen, grålige hos hunnen. De flyver hele sommeren fra begyndelsen af maj, flest dog i juni og juli. I denne periode lægges de hvide æg nær jordoverfladen på planter eller jord, og efter et par uger klækkes de unge larver. Af udseende adskiller den unge larve sig fra den ældre og velkendte knoporm ved dels at være håret, dels at bevæge sig i »målende« gang ved hjælp af kun to gangvorter. Også ved sin overjordiske levevis adskiller den unge larve sig fra den ældre, som tilbringer det meste af tiden i jorden. Her gnaver den 4-5 cm lange, glatte larve fra juli og resten af sommeren på planter med saftige rødder eller knolde som gulerødder, kartofler, rødbeder og radiser. Gnavet kan ses som dybe gruber øverst på gulerødder og rødbeder og som regelmæssige huller i overfladisk liggende kartofler. Knopormen er dog meget lidt kræsen og er truffet på en lang række andre nytte- og prydplanter, bl.a. kål, løg, salat og jordbær samt på unge træer og buske, som den overgnaver eller afbarke r tæt ved jordoverfladen, så planten visner eller vælter.
Omfanget af angrebet afhænger i høj grad af, om forsommeren har været regnrig eller tør. Ringe nedbør i juni og juli giver tilsyneladende de unge larver gode udviklingsmuligheder, og det har fortrinsvis været i tørre år, knopormene har givet problemer. Af samme grund kan vanding i tørre perioder i juni og juli nedsætte faren for alvorlige angreb. Kemisk bekæmpelse af knoporme er vanskelig p.gr. af deres skjulte levevis, og der arbejdes i øjeblikket på at udvikle andre metoder til bekæmpelse. I haven kan man, hvis det er overkommeligt, om aftenen indsamle de larver, der i mørket kommer op på jordoverfladen, ligesom en grundig hypning af kartofler kan mindske skaden på knoldene.