Det botaniske navn for bladkaktus, Epiphyllum, kommer af de græske ord epi = på og phyllon = blad og hentyder til, at blomsterne fremkommer på flade, bladlignende stængler. Bladkaktus er hybrider, der er opstået ved krydsning mellem forskellige kaktusarter. Det er planter med mange, smukt farvede, op til 20 cm store blomster. Antallet af sorter er meget stort, og der kommer hele tiden nye til.
De smukke blomster kendetegner bladkaktus. Her er det sorten 'London Glory'.
Sorter:
Gule: 'Eastern Gold', ' Sunshine', 'Sulphur Queen'.
: 'Burk Lee', ' ' Surprise', 'King Midas'.
Røde (lilla): ' Aristocrat', 'Dracula', 'Gigantea' , 'London Gir!', 'London Glory', 'Purpie Dawn'.
Rosa: '', 'Lady Irene', 'Padre', 'Rose Glory' .
Hvide: '', 'Jolly White', ' ', 'Schneewittchen'.
Blomsterne på bladkaktus udvikles fra bladlignende stængler.
Pasning: Oprindelig er bladkaktus epifytter, dvs. de lever på andre vækster uden at snylte på dem. Denne levevis bevirker, at de foretrækker fugtig luft og tåler direkte sol. Planterne må ikke få for meget vand i potten, men de kan oversprøjtes med mellemrum. Efter blomstring kan de, om sommeren, sættes ud i haven på et sted med lidt skygge. Under langvarige regnvejrsperioder må de beskyttes mod vandet.
Pottejorden skal være let, men rig på næringsstof. Om sommeren tilføres regelmæssigt næring. Planterne bør overvintres køligt, men frostfrit. Indtil blomsterknopperne er helt tydelige, tilføres ikke mere vand, end at jorden ikke tørrer ud; herefter tilføres mere regelmæssigt vand, og planterne anbringes varmere og lysere. Hvis planterne vendes, før blomsterne er ved at springe ud, falder knopperne af. Efter blomstringen bliver de ældste og dårligt udviklede stængler skåret bort, således at de tilbageblevne bedre kan udvikle sig. Planter med kraftig vegetativ vækst holdes lidt mere tørt og gødes med en fosforholdig gødning for at stimulere blomstringen.
Formering: Almindeligvis formerer man bladkaktus ved hjælp af stiklinger. Der anvendes kun veludviklede stængler, der skæres i stykker på 5-.
Den nederste del af stænglerne er ubrugelig til stiklinger. Stiklingerne tørres nogle få dage før stikningen, men må ikke lægges i direkte sol under tørringen, da de tørrer for kraftigt ud. Som stikkejord anvendes enten fugtigt sand eller tørvestrøelse. Efter stikningen dækkes med plastic for at få høj luftfugtighed, der fremmer hurtig roddannelse. Når stiklingerne begynder at gro, fjernes plastic'en for at undgå, at planterne bliver lange og bløde. Det tager 3-4 år, før en stikling er udviklet til en blomstringsdygtig plante. Frøformering anvendes kun i forbindelse med forædling, udvikling af nye hybrider.
Sygdomme: Svagere bladkaktus-hybrider angribes let af råd. Det er først og fremmest ved grunden af stænglerne, rådangrebene sætter ind, og angrebet fremmes, hvis planterne står koldt og fugtigt.
--