Der dyrkes flere arter af jasmin som stueplanter, og de er alle klatrende eller rankende med små, dejligt duftende blomster. For at blomstre skal de have meget lys, men ikke skarp sol, og de må ikke tørre ud.
Den ægte jasmin, jasminum officinale, har rankende grene, og er meget rigtblomstrende. Blomsterne er små og hvide med en herlig duft, og de fremkommer fra juni til oktober i små klaser over hele planten.
Den stammer fra Kina, hvor man blandt andet bruger jasminblomsterne som tilsætning til te.
Mangeblomstret jasmin, jasminum polyanthum, har kantede, klatrende grene, og den har ligesom den foregående smukke hvide, velduftende blomster i spredte klaser, men den har den fordel, at den også kan blomstre om vinteren.
Kanariejasmin, jasminum odoratissimum, kommer fra Madeira og De kanariske Øer, men den dyrkes også i Spanien og Frankrig, hvor man bruger blomsterne i parfumeindustrien. Den får tynde, men ret stive grene, som må støttes med et espalier eller lignende, og kan blive meget høj. Blomsterne er små, citrongule og sidder i endestillede stande. De dufter vidunderligt og blomstrer med mellemrum næsten hele året.
Primulajasmin, jasminum mesnyi har ligeledes gule blomster, men de er uden duft. Til gengæld kommer de allerede i marts-april. Storblomstret jasmin, jasminum grandiflorum, har lidt større, hvide, duftende blomster fra juni til september.
Tempeljasmin, jasminum sambac, har hvide, duftende blomster, kan blomstre allerede fra det tidlige forår. Tempeljasmin kræver i øvrigt en lidt højere temperatur end de øvrige arter.
Råd om pasning
Vand og gødning
Alle jasminer vandes regelmæssigt, så jorden er jævnt fugtig. Planten kan overleve en udtørring, men den mister alle blomsterne. Den sætter pris på overbrusninger. Vinter vandes mere sparsomt, hvis planten står køligt.
Jasminer kræver ikke megen næring. Man kan tilføre flydende gødning i halv dosis hver 14. dag i vækstperioden.
Lys og temperatur
Jasminer skal have meget lys for at blomstre, men tåler ikke direkte, brændende sol. Hvis man snor grenene rundt i vindueskarmen, kan de til en vis grad beskytte hinanden mod de skarpeste solstråler. De trives ved 20-22°C.
Jord og omplantning
Omplant om foråret i relativt små potter med en porøs, humusrig standardjord.
Formering
Den sikreste måde at formere jasminer på, er ved aflæggere; det vil sige, at man stiller en potte med fugtig standardjord ved siden af planten, og bøjer en gren ned til potten. Efter nogen tid vil den begynde at danne rødder, hvorefter man kan afbryde forbindelsen til moderplanten.
Om foråret kan det være nyttigt at skære gamle planter noget tilbage, især virker det stimulerende på blomstringen, hvis man beskærer topskuddene I idt. Disse nydannede skud kan man anvende som stiklinger. De skal være 8-10 cm lange og stikkes ned i en blanding af sand og tørvemuld, som er tilpas fugtig. For at holde på fugtigheden er det nødvendigt at trække en plasticpose med ventilationshuller over potten. Man må dog ikke regne med, at alle jasminstiklinger lykkes, men det forbedrer chancerne, hvis man anvender »roddanner«, som man kan købe hos større frøhandlere.
De små, gule blomster dufter dejligt, og i Frankrig bruger man dem til parfume.