Noget relativt nyt på stueplanternes område er hydrokultur, hvor planterne dyrkes i vand i stedet for jord. Det har været praktiseret i nogen tid, men vanskeligheden ligger i at kontrollere den mængde gødning, planterødderne skal optage. For nylig er der udviklet en ion-bytte·metode til at frigøre næring i den rette takt. Det sker ved, at der på bunden af containeren anbringes granuleret gødning, som reagerer med nogle stoffer, som er tilsat vandingsvandet. Næringen frigøres så i netop den mængde, planten har behov for. Planterne i dette system bliver ikke overvandet (den hyppigste dødsårsag), og de bliver hverken over- eller undergødet. Desuden kan sådanne planter klare sig selv i lang tid. Til denne dyrkningsform skal planterne enten være stiklingeformerede i vand, eller, hvis de er jorddyrkede, skal deres rødder vaskes absolut fri for jord og holdes i rent vand til de er i vækst, dvs. i mindst 6 uger. Planter i væskekultur står i åbne potter i et inaktivt materiale, f.eks. Leca·klinker, som er porøse lerkugler, fremstillet ved undertryk af lerpartikler.
Som ved andre dyrkningsformer, er der også her begrænsninger. De fleste blomsterplanter kan desværre ikke dyrkes på denne måde. En anden ulempe består i, at vand afkøles hurtigere end kompost, derfor kan rødderne let skades i et uopvarmet rum. Det kan tillige være problematisk at stille flere planter af forskellig slags sammen i et større trug; man må i hvert fald sørge for at deres containere er af samme dimension for ikke at få besvær med væskestanden. Trods disse vanskeligheder er det en spændende ny dyrkningsform med mange fordele. Særligt tiltalende må den være for folk, som er glemsomme med vandingen eller som må forlade planterne i længere tidsrum. I varme kontormiljøer er metoden glimrende.
Potter, trug og andre containere
Planter i væskekultur er forankrede i potter, der er tunge på grund af deres vandindhold. Ønsker man at anbringe planter andre steder end på gulvet eller i karme, må man bruge jorddyrkede vækster enten i hængepotter eller -kurve (ampel· planter). Drejer det sig om grønne planter, må det anbefales kun at have en slags i hver, og plastbeholdere med påmonteret dråbefanger er velegnede. De flettede eller knyttede ampler kan virke meget dekorative. De fås enkeltvis eller 2 eller 3 over hinanden. En plantes vækstform er af. gørende for, om den egner sig til formålet. Mange klatreplanter er gode hængeplanter.
Hvis man vil dyrke planter i særlig tør luft, må man huske at de selv afgiver fugt, og i virkelighe· den danner deres eget mikroklima, som virker fremmende på væksten. En af de mest effektive måder at bevare planternes fordampede fugtig· hed på, er at dyrke dem i flaskehaver. De gammeldags syreballoner er velegnede hertil, men de er skøre og har en meget snæver hals, så tilplantning og pasning kan kun ske, hvis man fremstiller specialværktøj. Der findes dog glas, hvor åbningen er stor nok til, at man kan få en hånd derned, hvad der gør både tilplantning og vedligeholdelse nemmere. Valg af planter til denne dyrkningsform må ske med omtanke. Hurtigtvoksende arter duer ikke (aldrig efeu), de vil hurtigt dominere hele haven og udkonkurrere de andre. Eksempler på egnede planter: Chamaedorea, Cryptanthus, Fittonia og små Vriesia.
Man kan også øge luftfugtigheden ved at stille planterne i grupper. Skåle med harmoniske sammenplantninger er altid dekorative, såvel i stuen som i et kontormiljø. De kan yderligere kvikke s op ved midlertidigt at indplante »gæster« i form af blomstrende planter. Men man må tænke sig om ved valget af de planter, som plantes sammen. Først og fremmest skal skålene være vandtætte eller have underskåle, som i tilstrækkelig grad beskytter det, de er anbragt på. Bruger man et vandtæt trug, må man sørge for rigeligt drænmateriale (småsten, potteskår eller lignende) i bunden, også helst lidt trækul, som hindrer at det overskydende vand i bunden gærer. Ikke alene skal planterne klæde hinanden med en afvekslende bladform, vækst og farve (de kan være opretvoksende, klatrende, krybende eller lave), de skal også have de samme vandbehov. For at nævne to yderpunkter: en kaktus, der kun sjældent skal have vand, kan ikke trives sammen med nilgræs, der skal have rødderne i vand.
Ved plantningen må man sikre sig, at planterne står fast, og at de, der behøver det, rar den rette støtte (evt. af en pind). Jordoverfladen, hvad enten containeren er stor eller lille, kan til sidst dækkes med mos, dekorative sten, barkstykker eller grene af drivtømmer.
Alle disse råd om plantning i skåle gælder også for tilplantning i større målestok. Sandsynligvis får man lyst til at eksperimentere med sammenstilling af flere planter, hvis man har haft succes med at drive dem enkeltvis. Måske får man efterhånden sine favoritter. Held og lykke med dyrkningen.
--