En del planter har evnen til at udvikle knopper, hvor der normalt ikke skulle dannes sådanne. Disse knopper kaldes »adventiv-knopper«. En del urteagtige planter kan danne disse knopper ved bladstilkene eller ved sår på bladnerverne. Denne egenskab udnytter man ved formering ved hjælp af bladstiklinger.
De planter, hvor formeringen oftest foretages ved bladstiklinger, er bajonetplante, begonier, Gloxinia, Saintpaulia og spiralfrugt.
Lav en kasse til med ca. 5 cm jord, som presses jævn og glat. Dæk jorden med 8-10 mm fint sand, og pres sandlaget fast. Vand det forsigtigt. Skær derefter et udvokset, men ungt blad af den plante, som ønskes formeret. Tag så meget af stilken med som muligt. Læg bladet på et rent, glat bræt og skær bladets hovednerver over med en skarp kniv. Lad der være 3-4 cm mellem snittene på den enkelte nerve. Læg derefter bladet med undersiden nedad på sandet og tryk det fast. Stilkstumpen stikkes ned i sandet. Fastholdelsen af bladet kan ske ved, at man lægger en lille sten ved sårene på nerverne. Man kan også hage nerverne fast; udmærkede nervehager kan man lave af almindelige clips. Når bladet er fæstnet, dækkes kassen med et tætsluttende låg af glas eller vandtæt plastic.
Skær bladnerverne over med en skarp kniv, inden bladet trykkes ned mod sandet. Bladet danner rødder ved såret, og man kan få mange planter af et enkelt blad.
Bladstiklinger slår let rod i en blanding af fint sand og tørvemuld. Men dæk blandingen med 3- sand. Det forhindrer eventuelle svampe i at ødelægge resultatet.
Stiklingerne stilles et sted, hvor der er lyst, men ikke direkte sol. Kan man give dem nogen varme fra neden undervarme - på ca. 22°-24°C, vil det fremskynde dannelsen af de nye planter. Men temperaturen må ikke blive over 24°C.
Efter nogen tids forløb vil der ved de gennemskårne nerver dannes rødder. Lidt senere dannes der i forbindelse med disse rødder knopper, som udvikler sig til nye planter. Derefter er der ikke brug for bladet mere, og det visner. Når de nye planter har nået en størrelse, så de kan håndteres, pottes de, efter at bladet eller bladresten er fjernet.
I stedet for at lægge hele bladpladen ud på sanddækket i kassen kan man skære bladet i stykker. Hvert stykke stikkes som en almindelig stikling. Man skærer hovednerverne over, og fra disse snit skærer man lange, helst ret tynde strimler ud. Bladnerven skal være nogenlunde i midten af strimlen, som må være 4-5 cm lang. Denne metode bliver især brugt ved formering af bladbegonier.
Bajonetplanten (Sansevieria) formeres også ved bladstiklinger. Bladet skæres på tværs i 4-5 cm lange stykker, som stikkes i sand. Nye planter vil vokse op ved bladrandene.