Vind er luftens bevægelser over Jordens overflade, hvor luften flytter sig fra et område med højtryk til et område med lavtryk; retningen er dog ikke den lige vej mellem de to trykområder, men påvirkes sideværts af Jordens rotation. Vindens styrke bestemmes af trykforskellene mellem områderne, og dens hastighed måles efter Beauforts skala fra 1 til 12 eller i meter pr. sekund.
Vindens betydning for plantevæksten består især af en fordeling af luftens fugtighed og varme. Vinden medvirker til at fjerne vanddampene langs jordens overflade og omkring planterne. Det fremmer fordampningen og luftskiftet i bladvæv og i rodzonen, og derved forøges planternes ånding og assimilation. Vinden kan dog også forårsage skader på plantevæksten ved udtørring af jorden, ved svidning af blade og unge skud og ved at forårsage jordfygning. Vinden kan desuden medføre saltsprøjt fra havvandet, som virker skadeligt på saltømfindtlige planter som f.eks. solbær og jordbær. Træers og buskes vækstform kan ligeledes påvirkes, så at stamme og krone udvikles bort fra den fremherskende vindretning.
Vindens skadelige virkning kan dæmpes ved læplantning; men bag for tætte læhegn udvikles ofte kraftige lufthvirvler (turbulens), som kan løsne trærødderne og få træerne til at vælte.
Se også artiklerne Fysiogene sygdomme, Læhegn, Nedbør, Vejrforhold og Væltesyge.