Pachyphytum-arter er attraktive og nemme at dyrke.
Denne slægt, der er nært beslægtet med echeveriaer, kommer udelukkende fra Mexico. Der findes omkring 12 arter, og de danner alle sammen klynger. De krydser sig villigt med echeveriaer, og vi tror også, der findes en krydsning med stenurter.
Bladene i rosetterne er ofte presset så hårdt sammen, at de laver et aftryk af deres omrids på de foregående og efterfølgende blade. Den eneste anden sukkulente slægt, hvor man finder dette, er agaverne. Hos de fleste arter er bladene blålige og hos nogle arter forsynet med farina.
Planterne blomstrer rigt med lange, krumme blomsterstængler, som er forsynet med klokkeformede blomster, normalt røde eller dunkelt lyserøde, og med store højblade, som omgiver de enkelte blomster. Der produceres som regel også rigelige mængder nektar, som kan dryppe på andre planter i nærheden.
De mest almindeligt tilgængelige arter er Pachyphytum hookeri, som er småbladet og kompakt; Pachyphytum glutinicaule med klæbrig stængel; Pachyphytum oviferum, som også kaldes for sukkermandel-planten, en god visuel beskrivelse. Den kan variere i størrelse fra en stor klynge af hoveder helt op til at fylde en beholder, der er 60 cm i diameter, men det kræver en omhyggelig dyrkning, da bladene let får mærker, og omplantning er ret vanskelig uden at beskadige planten.
Pachyphytum viride er en meget robust art med grønne blade og hvidgrønne kronblade med en rød inderdel på blomsterne. Den vokser ikke så hurtigt, men den bliver lidt højere end nogle af arterne, omkring 30 cm.
--