Logo

Agave - Agave

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Agave - Agave

Navnet kommer af det græske agavos = beundringsværdig, fortræffelig, og hentyder til planter, der er i blomst. Agaveslægten rummer omkring 50 forskellige arter. Bladene er samlet i rosetter, der for de største arters vedkommende kan blive op til 2-3 m i diameter, når de står på deres naturli­ge voksesteder i Amerika.

Blomsterne fremkommer i aks, der bliver flere meter høje. Blomsterne fremkommer i hjemlandet når planten er 5-8 år gammel, men under vore forhold sker blomstring sjældent, og planten dør hyppigt efter blomstring. Allerede i 1561 fandtes Agave i Euro­pa, og den vokser nu i Middelhavslan­dene.

 

Fra venstre til højre ses Agave victoriae-reginae, Agave echinoides, Agave filifera og Agave potatorum.

 

Agave americana 'Marginata' ses såvel i potte som voksende på friland mange steder ved Middelhavet.

 

Arter: Agave americana er den almin­deligste art. Den har brede, grønne, i

 

ung tilstand blåduggede, blade med kraftige torne. Man ser hyppigst va­rieteterne Agave americana 'Alba' og Agave americana 'Medio picta' i kul­tur. Agave americana 'Alba' har hvide striber langs bladranden.

Agave americana 'Medio picta' har en hvid stribe i midten af bladet.

Agave filifera filamentosa har ikke tor­ne langs bladranden, som i stedet er trævlet op i lange taver. Bladene er stift udstående.

Agave potatorum verschaffeltii har bre­de, lancetformede blade, der er blå­grønne og stærkt tornede.

 

Lille udsnit af Agave americana i blomst, set tæt på.

 

Agave stricta har meget smalle, spidse blade, som bliver op til 45 cm. Når planten har blomstret, dør den ikke, men rosetten deler sig.

Agave victoriae-reginae har 10-15 cm lange, grønne blade med hvide striber på kanterne og hvor bladene har lig­get fast til hinanden. Den frøformeres, da den ikke sætter sideskud.

 

Pasning: Agaver er ikke vanskelige at passe. De kan gro i mange jordtyper,

men foretrækker en næringsrig jord­blanding med sphagnum, ler og sand, f.eks. enhedsjord. Om sommeren kræ­ver de meget vand, mens de bør van­des sparsomt om vinteren, hvor de helst skal holdes ved en temperatur på 3-10°C.

 

Formering: Formeringen foregår hyp­pigst ved stikning af sideskud, også fordi det hurtigere giver store planter. Frøformering finder sted, når det drejer sig om arter, der ikke giver side­skud, men frøformerede planter vok­ser meget langsomt til.

 

Skadedyr: Agave angribes temmelig let af skjoldlus (Coccidae).

 

Tips: Agave er en sukkulent (saftplante), hvis celler kan oplagre store vandmængder til brug i tørkeperioder.

--

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Havebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 4,7 (58 stemmer)
Siden er blevet set 30.128 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.
200330-11-2014 13:34:22 bjarno finderup
Kan agaven tåle at få bladene skåret af i siderne? er blevet for bred
200406-03-2013 15:33:37 Jonny Jensen
Jeg har i mange år haft mange flotte forskellige agaver,
når de blev for store gav jeg dem til kommunen hvor jeg bor , de brugte dem i en mitterrabat langs med vejens til indkørlsen til byen det så flot ud vi så dem blive store og med blomst...
200506-03-2013 09:02:03 kirsten andersen
jeg har en kæmpe agave, som er utrolig flot, den vil jeg gerne sælge, fordi den er blevet for stor i min pensionistbolig, hvad skal den koste, den er ce. 2 meteri bredde og højde
200604-04-2011 21:19:49 peerjakobsen
Jeg har haft en Agave americana 'Marginata' i mange år. Den har de seneste år fået ret stor brune pletter på bladene. Det se ud, som om bladvævet dør. De samme pletter kommer også på den nye små sideskud. Er der nogen der kender noget til dette problem? Er den broge art mere sart end den ensfarvede?
200727-05-2010 19:25:20 Hanne Pedersen
Jeg har en agave american marginata i krukker på min terrasse i Alanya, den kommer med noget klæbrigt stads på bladene. Hvad kan det være og hvad kan jeg gøre det for at stoppe det?

Afstemning
Danmarks søer og åer er forurenede, gør Magnus Heunicke nok?
Foreslå nyt svar
Effektiv reklame - klik her