Logo

Akacie - Acacia

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Akacie - Acacia

Det botaniske navn Acacia kommer af det græske ord for skarp spids = akis, og hentyder til bladenes form. Når vi i Danmark taler om akacie til indendørs brug, er der to plantearter, der kan være tale om, nemlig Acacia og Albi­zia. Begge plantearter er træagtige og har finnede blade. De minder umiddel­bart meget om hinanden.

 

Akacie (Acacia dealbata) kender vi bedst som »mimose«. Den vokser ude i naturen i Sydeuropa.

 

Arter og sorter:

Sølvakacie (Acacia dealbata) har sølvagtige blade og gule, kugleformede blomster. Det er disse blomster, man hyppigt ser indført som »mimose« fra Sydeuropa. Selve plan­ten er ikke særlig anvendelig som potteplante.

 

Kængurutorn (Acacia arma­ta) har busket vækst og gule, kuglefor­mede blomster. Den er velegnet som potteplante i stue og vinterhave.

 

Stue­akacie (Albizia lophanta) har gulhvide blomster. Den er velegnet som potte­plante i stue og vinterhave.

 

Pasning: Akacier er koldhusplanter, dvs. de kan overvintres i uopvarmede væksthuse og således tåle temperaturer ned mod frysepunktet, når de holdes tørt. De dyrkes i sandblandet enheds­jord og tilføres jævnlig lidt gødning i sommertiden.

 

Formering: Frøet udblødes i vand et døgns tid, før det sås. Under spiringen holdes en temperatur på ca. 25°C.

--
Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Havebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 4,4 (17 stemmer)
Siden er blevet set 9.288 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.
329901-06-2011 14:39:12 Lisbet Laursen
Vi hjembragte en "mimose" som potteplante fra Sydfrankrig i februar. Den overvintrede i stuen og trives nu fint på terrassen. Spørgsmålet er om vi kan beskære den, så den ikke bliver for stor, eller den vil tage skade af det? Med venlig hilsen Lisbet

Afstemning
Danmarks søer og åer er forurenede, gør Magnus Heunicke nok?
Foreslå nyt svar
Effektiv reklame - klik her