Logo

Amerikansk klanner

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Amerikansk klanner

Den amerikanske klanner (Reesa vespulae) stammer oprindeligt fra Nordamerika. I 1960'erne begyndte arten at dukke op rundt omkring i Europa, og den er nu almindelig her i landet. Den voksne bille er fra 2 til 5 mm lang og minder i udseende meget om den brune pelsklanner. Hoved og bryst er sorte, mens kroppen er brun med en lys tegning på den forreste del. 

 

Larverne bliver op til 6 mm lange. De er hårede og brune med gullig underside. På hvert kropsled er der foruden nogle grove børster et tværbånd af tynde hår, som ligger ind over rygsiden. På de sidste bagkropsled er der så mange af disse hår, at de danner mørke puder. Bagkropsspidsen har desuden en lang pensel af gyldne hår.

 

Biologi og skade

Den amerikanske klanner stammer fra Nordamerika og lever i naturen af døde insekter i bi- og hvepsereder. Larverne er praktisk talt altædende. Alle undersøgte individer har vist sig at være hunner, og formeringen foregår da også uden hanners hjælp (partenogenetisk). Hunnerne lægger ubefrugtede æg, som udvikler sig til larver. Ved almindelig stuetemperatur klækker æggene ef­ter et par uger. Larverne er normalt 1 år eller mere om at blive voksne. De kan leve i månedsvis uden vand eller føde. De voksne biller kan flyve, og man finder dem af og til i vindueskarme, da de søger mod lyset.

I Europa startede den amerikanske klan­ner sin karriere som skadedyr på naturhistoriske museer. Her kan den le­ve af udstoppede dyr og tørrede insekter og planter. Senere har den bredt sig til almindelige boliger, hvor den sjældent gør egentlig skade. Den lever skjult, f.eks. ved fejelister, i gulvsprækker og under komfurer, hvor den ernærer sig af tilfældige rester som krummer, fuglefrø og døde insekter.

Den amerikanske klanner har også optrådt som skadedyr på frølagre. Larverne kan gnave sig gennem papir- og stofposer, men i de fleste tilfælde lever de af resterne af andre insekter og gør ingen skade.

 

Bekæmpelse

I naturhistoriske samlinger kan bekæmpelse af den amerikanske klanner overvejende ske ved frysning eller varmebehandling af angrebne genstande og grundig rengøring af de berørte lokaler. To døgn ved -20°C eller en time ved 55°C dræber både de voksne biller, larverne og æggene.

I private hjem vil grundig støvsugning af dyrenes tilholdssteder ofte være tilstrækkelig. Findes biller og larver i et stort antal, kan man eventuelt behandle revner og sprækker med et sprøjtemiddel, der indeholder permethrin.

På lagre vil grundig rengøring og frysning eller varme­behandling af de inficerede varer i langt de fleste til­fæl­de kunne løse problemer med amerikansk klanner.

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Havebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (3 stemmer)
Siden er blevet set 5.178 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Når du skal lave mad, hvad bruger du så?
Effektiv reklame - klik her