Ammoniakken nedfældes om foråret før såning. Ammoniak er en stærktlugtende luftart, der bruges som kvælstofgødning. Ammoniak består af en del kvælstof (N) og tre dele brint (H) og har den kemiske formel NH3. Den forbinder sig meget gerne med vand.
Den rene ammoniak fås i stålbeholdere lige fra store tanke til håndterlige stålflasker. I disse beholdere er ammoniakken under så stort tryk, at den er flydende.
Om foråret før såningen fældes ammoniakken ned i fugtig jord med særlige redskaber. Ammoniakken kommer ud af redskaberne i luftform og binder sig straks til vandet i jorden. Kun en lille del slipper ud i luften og går tabt. Ammoniak dannes også i staldgødning og ajle. De fleste kender lugten, når disse gødninger bringes ud på markerne.
I jorden forener ammoniakken sig først med vandet, men adsorberes (opsuges) så af lerpartiklerne i jorden.
Ved hjælp af forskellige bakterier omdannes ammoniakken først til nitrit og
derefter til nitrat. Det er som nitrat, at de fleste planter optager kvælstof.
I forbindelse med vand er ammoniak en stærk base, men når den bindes til jorden, virker den surt.
Selv i ret små mængder er ammoniak en stærk gift, hvis den indåndes.
Der er tre ammoniakholdige handelsgødninger. Den ene er svovlsur ammoniak med 21% kvælstof, de andre er kalkammonsalpeter og ammonsulfatsalpeter, der begge indeholder ca. 26% kvælstof.
--