Med navnet anemone forbinder man næsten altid de rigtblomstrende forårsblomster, der som et hvidt tæppe dækker skovbunden, før bøgen springer ud. Men anemone-slægten er meget artsrig. Der findes over 60 forskellige arter. Nogle har underjordiske udløbere som vores hvide anemone, andre har rodknolde som f.eks. de franske anemoner, og atter andre har rødder som almindelige stauder. Det er især de efterårsblomstrende japanske anemoner, som man kan læse om under Høstanemoner.
Den hvide anemone (Anemone nemorosa) danner skovbund i de fleste bøgeskove, men er også en glimrende haveplante.
De almindelige skovanemoner har vandrette rodstokke (rhizomer), der breder sig til alle sider. Nedad danner de fine trævlerødder, opad de slanke stængler med findelte blade og de elegante blomster, en på hver stilk. Blomstringen begynder, så snart jorden er tilpas varm, ofte allerede sidst i marts, men blomstringen og frødannelsen er altid afsluttet inden bøgens løvspring, hvor de tætte bøgeblade hurtigt lukker for sollysets adgang til skovbunden. På mindre end to måneder må disse skovbundsplanter således gennemføre hele deres »overjordiske« tilværelse og indsamle så meget kultveilte og solenergi, at der kan dannes tilstrækkelig oplagsnæring til næste års blomstring. Skovanemonerne er selvsagt glimrende haveplanter. I selv den mindste have kan man skabe en kunstig skovbund, måske blot på nogle få kvadratmeter. Jorden skal blot være tilstrækkelig rig på forrådnede blade. Kompostjord kan også gøre det. Der skal være skygge fra større eller mindre træer. Ja, selv buske kan danne »skoven« på små arealer. Plantning og omplantning sker bedst uden for den vegetative periode, altså hele sommeren eller i løbet af efteråret.
En hvid type af balkananemone (Anemone blanda) hedder 'White Splendour'.
Balkananemone (Anemone blanda) er meget tidligtblomstrende. Her den røde sort 'Radar'.
Arter: Den hvide anemone (Anemone nemorosa) vokser vildt i store dele af Europa. Men i haver dyrkes flere forskellige varieteter, bl.a. den hvide, fyldtblomstrede 'Alba Plena', den lavendelblå 'Robinsoniana' og den meget storblomstrede, rent blå 'Royal Blue'.
Den gule anemone (Anemone ranunculoides) ligner den hvide anemone, men har rent gule blomster, oftest med 5 kronblade, mens den hvide anemone næsten altid har 6 kronblade. Den vokser på samme steder som den hvide anemone, ofte i store kolonier inde i det ellers hvide anemonetæppe. De to arter krydses af og til og danner en type, som kaldes svovlgul anemone. Dens kronblade er blegt svovlgule med rødlig underside. Den breder sig næsten udelukkende ved hjælp af rodskud, sjældent ved frø.
Appenniner-anemone (Anemone apennina) har rent himmelblå blomster i april-maj. Den kan anvendes i forgrunden af busketter eller i en lys »skovbund« i haven.
Balkan-anemone (Anemone blanda) har meget tidlig blomstring, ofte fra midt i marts. Blomsterne er hvide, rosa eller blå, ofte med et lysere midterparti. Der findes flere sorter, hvoraf de bedste er ' Atrocaerulea' med dybtblå blomster, 'Blue Pearl' rent blå, 'Charmer' ren rosa og 'Pink Star' lillarosa.
Typiske blomster af den franske anemone (Anemone coronaria).
Fransk anemone (Anemone coronaria) er en gammel kulturplante, som omkring 1650 blev udbredt fra Tyrkiet over det meste af Europa. Det er en knoldplante med en knoldformet rodstok. Bladene er friskgrønne og meget findelte, blomsterne er enkle, halvfyldte eller helfyldte i skinnende klare farver. Omkring »glorien« af mørke støvtråde har kronbladene en lysere farvet ring.
Enkeltblomstrende typer af den franske anemone går ofte under navnet Anemone de Caen.
Der findes to hovedtyper af fransk anemone. Fra Frankrig kommer Anemone de Caen med enkle blomster i hvidt, rosa, rødt og violet.
Smukke sorter er 'Hollandia', skarlagenrød, 'Mr. Focker' blå, 'Sylphide' sart lilla og 'The Bride' rent hvid. De er alle 20-25 cm høje og blomstrer fra april til juli. Fra Irland stammer St. Brigid-anemoneme med halvfyldte blomster og smalle kronblade. 'Lord Lieutenant' er lilla, 'The Admiral' er dybrosa og 'The Govemor' skarlagenrød.
Haveanemone er det danske navn på to andre grupper af knoldbærende anemoner, nemlig Anemone fulgens og Anemone pavonina. De er ret sent-blomstrende, nemlig fra maj til juni. Blomsterfarven er lysende rød med lys midte og mørke støvbærere.
Af disse former findes der også flere sorter: 'Multipetala' med halvfyldte, klartrøde blomster, og 'St. Bavo', der er en blanding af enkeltblomstrede typer med blegtrosa, lilla og klartrøde blomsterfarver. Både franske anemoner og haveanemone skal lægges i haven i september. Før lægningen bør knoldene blødes op ved at ligge et par døgn i lunkent vand. De kræver vinterdækning med granris eller vissent løv de første vintre efter lægningen. Plantedybde 3-5 cm.
Andre arter: Høstanemone (Anemone hupehensis og Anemone japonica) er efterårs blomstrende stauder, der er særlig velegnede i staudebedet - se artiklen Høstanemone.
Blå anemoner tilhører en særlig slægt, Hepatica, og omtales i: Anemone, blå.
--