Asparagus - Asparagus

Der findes en række forskellige Aspa­ragus-arter, der anvendes som inden­dørs planter, hvad enten det drejer sig om potteplanter til vindueskarm og vinterhave eller til brug som »snit­grønt« i buketter m.m. De fleste Aspa­ragus-arter stammer fra Sydafrika, og det er særlig arterne Asparagus setace­us og Asparagus densiflorus, der an­vendes herhjemme. Planternes rodnet består af ammerødder , som gør det muligt at oplagre næring til brug under tørkeperioder og under vanskelige vækstforhold. Skuddene er grønne, of­te besat med torne, og forsynet med mange »nåle«, kladodier, der er stæn­geldannelser med blades funktion. De rigtige blade er skælagtige og sidder ved grunden af forgreningerne og kla­dodierne. Blomsterne er hvide og fremkommer i sommer- og efterårsmå­nederne.

Asparagus er en yndet stueplante, men bruges også som »snitgrønt« i buketter.

Arter og sorter: Slørasparges (Aspara­gus setaceus) har i en del år domineret markedet for snitgrønt, og der har været en stor eksport af danske Aspa­ragus, især til Tyskland.

Der findes en række forskellige typer:

'Pyramidalis', der er en opret, cypreslignende form, 'Compactus', en type, der er velegnet til pottekultur på grund af sin tætte, lave vækst, og 'Cupressoides', der er opret med små kladodier og tæt, cy­preslignende vækst.

Hængeasparges (Asparagus densiflorus) har hængende, slyngende skud.

Den mest anvendte type hedder 'Sprengeri'.

Asparagus falcatus har store kladodier. Planten er velegnet til både potte- og snitbrug.

Asparagus asparagoides har meget lan­ge skud, hvorfor den er meget anvendt til f.eks. kistepynt. Ved opbinding er det en udmærket potteplante.

Pasning: Asparagus kræver ret kraftig udtørring mellem vandingerne, så en luftig og veldrænet jord er nødvendig. Der kan anvendes en grov jordblan­ding. Der tilføres regelmæssigt næring. Slørasparges er en varmekrævende plante, hvis minimumstemperatur for vækst ligger på 15°C, men den kan overleve helt ned til 5°C, hvis blot jor­den er tør. Om sommeren bør dagtem­peraturen ikke ligge over 30°C og nat­temperaturen ikke over 20°C. Hænge­asparges er noget mindre varmekræ­vende. Planterne stilles lyst, men tåler ikke direkte sol.

Formering: Asparagus formeres bedst ved såning af frø i perioden fra januar til marts, når frøet netop er modnet. Jo ældre frøet er, jo dårligere spirer det. Der sås i en let og porøs jordblanding. Frøet skal holdes fugtigt under spirin­gen, hvorfor der lægges et dække af papir, glas eller plast over frøkasserne. Den bedste spirings-temperatur er 28-30°C, mens den bedste temperatur til

de fremspirede planter er 25°C. Når planterne er kommet frem, vandes regelmæssigt med en svag næringsop­løsning. Derefter sænkes temperaturen til ca. 20°C.

Sygdomme og skadedyr: Hvis Aspara­gus begynder at tabe »bladene«, kla­dodierne, kan det bl.a. skyldes lysman­gel. Af skadedyr skal især nævnes risikoen for angreb af spindemider (Tetranychus althaeae), der begunsti­ges af den ret høje temperatur. Ved angreb af spindemider gulfarves klado­dierne, hvorefter de falder af. Ved kraftige angreb spindes skuddene sam­men.

Herudover kan forekomme an­greb af bladlus, særlig i de yngste skud, og angreb af thrips. Angreb af thrips er værst sent på sommeren og om efter­året. Det giver et sølvagtigt skær og forkorkninger på planterne. Bekæm­pelse af skadedyrene kan forsøges med midler, der indeholder tetradifon. Det kan være vanskeligt at finde egnede bekæmpelsesmidler til brug i Aspara­gus, fordi planterne let beskadiges af de kemiske midler.

--