Frugten hos jødekirsebær er et rødt, kirsebærlignende bær, omgivet af et bæger, som er årsag til plantens andre danske navne: ballonplante, lanterneplante og japansk lygte. Det botaniske slægtsnavn Physalis betyder blære. Jødekirsebær har et hurtigtvoksende net af krybende rodstokke, som kan gøre planten til et ganske vist smukt, men meget ubehageligt ukrudt, der er næsten umuligt at udrydde. Blot nogle få cm af rodstokken er nok til at starte en ny plante. Den bør derfor aldrig anbringes i staudebedet eller andre blomsterbede, men kun i særlige bede, omgivet af nedgravede, lodrette skiver af tjærepap eller svær plastfolie, som hindrer rødderne i at brede sig videre til alle sider. Jødekirsebær hører til natskyggefamilien og har hvide »kartoffelblomster« uden større dekorativ værdi. Betydningen som haveplante ligger udelukkende i de smukke, holdbare frugtstande.
Frugten hos jødekirsebær (Physalis alkekengi) er et rød bær, omgivet af det ballonagtige, rødgule, blæreagtige oppustede tørre bæger, der har givet planten det danske navn ballonplante.
Vækstkrav: Jødekirsebær er ikke særlig kræsen med hensyn til jordbund og omgivelser; den trives dog bedst i en ret tør, letgennemtrængelig muldjord med højt reaktionstal: kalkholdig jord. Den trives både i sol og skygge, men ballonfrugterne udvikles dog bedst i fuld sol. I streng frost kan rodsystemet tage skade og bør derfor dækkes med vissent løv.
Pleje: Planterne formeres let ved deling af de underjordiske udløbere, hvoraf småstykker kan udplantes i det tidlige forår. Nedskæring af den visne top bør af hensyn til frugterne først ske om foråret, så ballonfrugterne kan få lov at pynte hele vinteren igennem.
Anvendelse: Jødekirsebærrene dyrkes bedst i afgrænsede bede, så de ikke bliver ukrudt i haven; de kan også dyrkes i plante kummer eller betonringe, hvorfra de ikke har mulighed for at brede sig videre. Som snitplanter er jødekirsebær meget værdifulde. De afskårne stængler med frugterne kan nemt holde i tørret stand en hel vinter indendørs. Ved afskæring må man kun vælge de fuldmodne, farvede frugter, da de grønne frugter hurtigt visner og ser kedelige ud.
Varieteter: Physalis alkekengi var. franchetii er kraftigere end arten og bliver meterhøj. Den har også større balloner og er derfor mere værdifuld til dyrkning i have og i snitbed.
Andre arter: Der findes en række arter af slægten Physalis, som ikke er særlig kendt i Danmark, men som i deres respektive hjemlande har betydning, bl.a. som næringsplanter.
Physalis ixocarpa stammer fra Mexico, hvor dens violette bær anvendes til marmelade og frugtsaft.
Physalis peruoiana fra Sydamerika har papiragtige blomsterbægre, besat med hvidlige hår. Bærrene er gule og har en sursød smag, omtrent som tomater, og en duft som ananas. De kan spises rå eller syltede. Planten er enårig. Physalis pruinosa kaldes af og til jordkirsebær eller jordtomat. Dens frugter er aromatiske og sødlige og dyrkes en del i de varme dele af USA.