Foto: Henrik Zabel
Johannesbrødtræet hører hjemme i de tørre egne ved Middelhavet, hvor det danner et lille knudret træ, som i vækstform minder en del om et æbletræ. Ældre træer kan under gode forhold blive op til 15 m høje, men i drivhus her i landet vil det sjældent nå over 5 m. Barkfarven er gråbrun, og de unge skud er grønne og noget vortede. Bladene er 15-20. cm lange og ligefinnede, med normalt 10 småblade, som er rund-ovale og helrandede. Blomsterne kommer i små klaser på de endnu grønne, årgamle skud. Blomsterne er uanselige og har hverken bæger eller krone; nogle af dem er tvekønnede, mens andre er enten hanblomster eller hunblomster. De udsender en ret ubehagelig lugt, der tiltrækker fluer, som sørger for bestøvningen. Duften mærkes især om aftenen; har man et johannesbrødtræ i sin vinterhave, skal man ikke ønske sig det i blomst.
I modsætning til de fleste andre ærteblomstrede, som har giftige frugter, er frugterne hos johannesbrødtræ spiselige og meget næringsrige. Frugten er en bælg, som ved modenhed er mørkt chokoladebrun, 10-20 cm lang, ca. 2 cm bred og 0,5-1 cm tyk. Bælgen springer ikke op ved modenhed. Inde i bælgen ligger der 10-16 brunlige, ret store frø, som er beskyttet af et sødtsmagende, klæbrigt lag, der indeholder ca. 50% sukker, lidt garvestoffer og noget smørsyre. Smagen er i retning af chokolade, men ikke af den fineste slags. Frugterne indeholder også en del protein. I sin hjemegn spillede johannesbrødtræet tidligere en ret stor rolle i ernæringen; nu er det mest børn og turister, som spiser de modne bælge; de umodne bælge benyttes til kreaturfoder. Frugterne kan presses, hvorved man får et tyktflydende, honninglignende stof, som kaldes kaftan og bruges som sirup eller til fremstilling af alkohol; kaftan finder også anvendelse i levnedsmiddelindustrien og i medicinen.
Frugterne hos johannesbrødtræ, der herhjemme kan dyrkes i vinterhave.
De meget ensartede frø kaldes på arabisk kuara, hvilket i europæiske sprog er blevet til »karat«. I gamle dage blev frøene brugt som vægtenhed ved afvejning af guld og ædle stene.
Formering: Johannesbrødtræet er let at formere ved frø, som man selv kan pille ud af bælgen og så, eller man kan lægge hele bælgen i jord og lade frøene spire. Frøet bør sås på ca. 20°C undervarme. Jorden til potning bør være ret lerholdig; det er vigtigt med et godt dræn i potten eller baljen.
Anvendelse: Johannesbrødtræet er en god stueplante, som kan sættes ud i haven om sommeren. Ønsker man at få frugter på træet, må man sørge for bestøvningen, f.eks. med en mårhårspensel.