Logo

Jordfræser

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Jordfræser

Til store haver med flere hundrede m2 køkkenhave er en motordreven fræser et nyttigt og arbejdsbesparende hjæl­pemiddel. Fræseren er særlig velegnet til at blande f.eks. tørvestrøelse, stald­gødning, kompost eller sand i stiv lerjord, idet knivenes hurtige rotation sikrer en ensartet blanding af jorden og det tilførte materiale, som er næsten umulig at opnå ved brugen af en spade. Man bør fræse arealet over et par gange; at fræse 1000 m² fire gange tager kun samme tid, som kræves for at grave 100 m² med en spade.

 

På visse motordrevne haveredskaber kan fræseren aftages og efter behov udskiftes med radrenser, kartoffelhyp­per, plæneklipper, fejekost og sneslyn­ge. Disse typer kan anbefales til mel­lemstore arealer; men under store for­hold og til erhverv bør man anskaffe specialmaskine til hver arbejdstype. Større og visse mindre fræsere drives fremad af hjulene, idet akselen sidder bag disse, beskyttet af en skærm. Det sikrer let styring og giver mulighed for, at man ved at trykke nedad på håndta­gene kan få maskinen til at arbejde dybt. En anden fordel herved er, at maskinen selv kører fremad, uden at man behøver at skubbe den ved håndkraft. Disse modeller er tillige lettest at omstille til snerydning.

Mange mindre modeller har fræserak­selen foran hjulene og drives fremad ved knivenes rotation. Skal man have dybere jordbehandling, må man derfor løfte opad i håndtagene.

Et stort minus ved fræserne er, at den behandlede jord bliver så findelt, at luftporerne lukkes og at jordoverfla­den ved regn eller vanding klasker sammen til skade for røddernes ånding og vandtilførsel. Fræsning bør kun ud­føres af de øverste 10 cm jordlag.

Ved fræsning af ukrudtsfyldt jord gør, fræsning mere skade end gavn ved at findele og »udprikle« de flerårige ukrudtstødder. I stedet for fræserknive kan maskiner udstyres med kultiva­torkløer, som giver en bedre jordstruk­tur (se artiklen Kultivator). Endelig kan fræseren være mindre behagelig at arbejde med p.gr. af maskinens rystel­ser, der forplanter sig til hænder og arme.

Inden man anskaffer en fræser, bør man derfor overveje, hvor megen brug man vil få for den. Den kan anvendes ved anlæggelse af parcelhushaven på jomfruelig jord, hvor det gælder om at få jorden så grundigt behandlet som muligt; men senere er den kun anven­delig til omlægning af staudebede eller forårsbehandling af køkkenhaven. Det er derfor for den almindelige parcel­husejer ofte nok at låne eller leje en jordfræser til det grovere.

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Havebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 4,4 (10 stemmer)
Siden er blevet set 6.412 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Når du skal lave mad, hvad bruger du så?
Effektiv reklame - klik her