På de fleste vesteuropæiske sprog hedder dette træ judastræ og er ifølge overleveringen det træ, hvori forræderen Judas hængte sig. Navnet Cercis er det græske navn på en poppelart, hvis blade ligesom judastræets løv suser i vinden.
Cercis har den ejendommelighed, at blomsterne udvikles på de ældre grene eller stammer, et forhold, som botanikerne kalder cauliflori (se denne artikel).
I Danmark blomstrer judastræ ret sparsomt; men i Sydeuropa fremviser træerne en sand blomsterpragt, især der, hvor de anvendes som kraftigt beskårne allétræer, hvis sidegrene er helt dækket af de lyserøde blomster. Bladene udvikles efter blomstringen. De har en elegant, grågrøn farvetone og er nyreformet afrundede.
Vækstkrav: Judastræ er ikke helt hårdført her i landet og bør derfor kun plantes på lune steder i fuld sol på en let, veldrænet jord. De første år efter plantningen bør man vinterdække med halmmåtter. Da planten hurtigt udvikler lange, tykke rødder, som dårligt tåler beskadigelse, bør man kun udplante unge planter og undgå senere omplantninger.
Blomsterne hos judastræ udvikles direkte på stammen.
Pleje: Judastræ formeres ved frø, importeret fra varmere egne. De sås i let jord i kasser i bænk eller væksthus. De unge planter udplantes på et beskyttet sted i let jord; man kan dog også formere planten ved hjælp af urteagtige stiklinger i hus. Fra planteskole købes judastræ som potteplante eller klumpplante. Ved beskæring af planterne udvikles mange sideskud med mulighed for rigere blomstring. Anvendes træet som espaliertræ, kan man foretage en slags sporebeskæring som hos frugttræer; tilbinding til espalieret må da foretages, inden sidegrenene bliver for træagtige.
Anvendelse: Som fritstående bør judastræ kun plantes på et meget beskyttet sted, f.eks. i en gårdhave, nær en sydmur eller i en have, hvor der er læ for de fleste vinde. Som espaliertræ er det en pragtfuld prydplante på en sydmur.
Judastræ (Cercis siliquastrum) har løvspring efter blomstringen.
Andre arter: Cercis canadensis er kun lidt kendt her i landet, men da det er et smukt og hårdført lille træ, burde det plantes oftere i småhaver. Det hører hjemme i fugtige skove i det østlige og mellemste USA, hvor det kan blive 18 m højt; i Danmark vil det næppe blive over 5 m. Det har kredsrunde, pludseligt tilspidsede blade, der er glinsende på oversiden. Blomsterne er lysrosa og springer ud i maj; de er 1 cm store og samlet i 4-8-blomstrede klaser. Kan plantes sammen med andre tidligtblomstrende buske som dværgmandel, prydkirsebær, guldribs og japankvæde, eventuelt med en bundplantning af guldjordbær, lammeøre, stenurt og ærenpris. På dansk kaldes Cercis canadensis af og til for rødknop.