Plantens botaniske navn er græsk og betyder kurv, mens oprindelsen til det danske navn fortaber sig i det uvisse. Ligesom engblomme hører den til ranunkelfamilien, og dens blomster er nærmest en forstørret udgave af smørblomsten, den vilde ranunkel. Både stængler og blade er saftige og skøre,
og de indeholder et giftstof, som forsvinder, når planten tørres. Bladene er bredt nyreformede, og blomsterne er samlet i små kvaste på de oprette eller liggende stængler.
Engkabbelejen blomstrer allerede i april. Den trives kun i sumpet jord eller på lavt vand.
Vækstkrav: Kabbeleje er en typisk engplante, der kræver en næringsrig, meget fugtig jord; den tåler at være oversvømmet en del af året. Den blomstrer rigest i fuld sol, men kan dog også trives i halvskygge. Den er vildtvoksende mange steder i Danmark og er helt hårdfør.
Pleje: I haven formeres kabbeleje let ved deling af større planter eller ved frøudsæd straks efter frøets modning. Nyplantning og omplantning foretages bedst i august.
Anvendelse: Det er en misforståelse at plante kabbeleje i havens staudebed; den trives kun i meget fugtig jord, godt opblandet med tørvestrøelse og bedst ved bredden af en sø, ved et åløb eller ved havens vandbassin. Der anvendes 6-9 planter pr. m². Som naboplanter kan anbefales engblomme, engforglemmigej, kattehale og visse primula.
Sorter og varieteter: Den fyldtblomstrede type, Caltha palustris 'F!ore Pleno', har en mere kompakt vækst end arten; men dens blomster er tunge og knap så elegante.
Caltha palustris var. alba er en kun 15 cm høj plante med hvide blomster i april.
Andre arter: Caltha polypetaia er en mellemeuropæisk art, som danner lange, krybende udløbere. Bladene er store og nyreformede. De guldgule blomster fremkommer fra maj til juli. Planten bliver 50 cm høj.