Ordet kalk dækker over den kemiske forbindelse kalciumkarbonat, der forekommer almindeligt i Danmark i form af kridt. Kalk har dobbelt betydning for jordbruget, dels fordi grundstoffet kalcium er et plantenæringsstof, dels fordi kalciumkarbonat p.gr. af sine basiske egenskaber anvendes til at neutralisere sure jorder med. Grundstoffet kalcium hører til makro- eller hovednæringsstofferne for en række plantearter, mens det for andre planter kun optages i så ringe mængder, at det må betegnes som et mikronæringsstof. Kalkmangel giver sig udslag i døde skudspidser og flossede blade. Desuden er kalkmangel ofte årsag til kraftige angreb af kålbrok og rodbrand på mange kulturplanter. I ældre tid opdagede man, at kalkholdig jord (mergel) har en gunstig virkning på plantevæksten og dermed på udbyttet. Mergelens reelle virkning blev dog først klarlagt, efter at stoffers syre- og basevirkning blev opdaget. Selve jordoverfladen har ofte mistet sit kalkindhold, idet organiske syrer har neutraliseret kalken, der af regnvandet er vasket ned i jorden. Når man overtager en have, bør jordens surhedsgrad måles og om nødvendigt korrigeres. Kalktilførsel skal foretages i samråd med en planteavlskonsulent, da en overdosis ødelægger jorden. På kalkrig jord kan der ofte opstå mangel på jern, mangan og andre vigtige næringsstoffer, som af kalken bindes i jorden.
Se også artiklen Mergel.