Logo

Kalkjord

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Kalkjord

Rivieraklokke (Campanula isophylla 'Al­ba') er ligesom betlehemsstjerne en kalk­elskende stueplante.

For at vokse under optimale betingel­ser kræver de fleste danske plante­arter en surhedsgrad nær det neutrale, hvilket vil sige et reaktionstal (pH­værdi) omkring 7. Kalkjord ligger over denne værdi, og sur jord under. De fleste jorder herhjemme har en pH­værdi, der ligger under 7, fordi den nedbørsmængde, der trænger ned gen­nem jordlagene, undervejs optager forskellige syrer, som opstår under de almindelige biologiske processer i de øverste jordlag. Jordens indhold af naturligt forekommende kalk eller an­dre salte bliver herved neutraliseret for senere helt at blive udvasket.

For at afhjælpe dette forhold kan man tilføre jorden kalk under en eller an­den form; dog må man ikke hæmnings­løst gribe til kalkning uden på forhånd at få fastlagt jordens surhedsgrad ved forskellige analyser. Det er ikke uvæ­sentligt for planterne, om der tilføres større eller mindre mængder kalk, idet også for høje pH-værdier har skadelig virkning på plantevæksten. En analyse kan oplyse, hvor megen kalk man skal tilføre for at hæve pH-værdien til den ønskede værdi.

Jordens struktur kan ændres ved tilfør­sel af kalk. Mulighederne afhænger især af ler- og humuspartiklernes egen­skaber samt de øjeblikkelige fugtig­hedsforhold i den pågældende jord. En stiv og klæg markjord kan ved kalk til­førselopnå en optimal krummestruk­tur og dermed et sundt luftskifte til gavn for plantevækstens rødder.

Se artiklerne Mergel og Surhedsgrad.

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Havebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 4,1 (36 stemmer)
Siden er blevet set 4.348 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Danmarks søer og åer er forurenede, gør Magnus Heunicke nok?
Foreslå nyt svar
Effektiv reklame - klik her